Shades of Black er første udspil fra det canadiske dødsmetalband Korpius. Bandet har eksisteret siden 2003, og er, ifølge Korpius selv, inspireret af bands som Arch Enemy, Kataklysm, At the Gates etc. Lyden på Shades of Black minder da også flere steder om de nævnte bands lyd, og der er flittigt brugt trommer, guitar og et miks af en growlende og en high-pitched vokal.
Første nummer indledes med lyden af en maskine som bliver sat til, hvorefter guitaren flænger lydbilledet, og titelnummeret Shades of Black går i gang. Nummeret indledes med, at guitarerne og trommerne spiller de samme stykker gentagende gange, hvorefter den high-pitchede vokal sættes i gang. Shades of Black har en virkelig lækker, dyb lyd. Kort kan lyden beskrives som baggrundslyden fra Kataklysm, tilsat Angela Gossow fra Arch Enemys growl (vokalen i Korpius er dog en mand) og riffs fra 90’ernes melodiske død samt et tvist af blackmetal. De to vokaler komplementerer hinanden rigtig godt. Blandingen af growl og den high-pitchede vokal giver en god variation, og skaber en god dybde.
I det hele taget er der en intens nerve på Shades of Black, som er virkelig fed at mærke. At albummet er første udspil fra Korpius gør kun præstationen endnu bedre. Blandingen af de forskellige stilelementer fra død, til melodød og blackmetal fungerer godt, og er samtidig med at skabe en tilpas variation. 'Korpius' musik er svær at sætte i bås fordi der netop veksles imellem mange forskellige genreelementer, så man det ene øjeblik ligger ører til en dødsgrowl, hvorefter flere melodiske riffs bringes ind, og til sidst tilsættes en høj-pitched vokal som tangerer til at have et blackmetal feel over sig. Udover titelnummeret "Shades of Black" er det især numrene "Fury", "Stigmatized" og "Six Feet Deep", som skiller sig ud på en gennemført plade.
Korpius formår med Shades of Black at levere en gennemført og veludført debutskive. Blandingen af forskellige genreelementer fungerer godt, og skaber en lyd som på den ene side lyder velkendt, men som samtidig er svær at definere. Der er på hele skiven en god nerve og energi, og samtidig er der en god variation i numrene.
Trackliste:
1. Shades Of Black 2. On The Edge 3. Fury 4. Stigmatized 5. Awaking Terror 6. Disillusion 7. At The Point Of Death 8. Six Feet Deep 9. The Finale Charge
Lyt til nummeret Awaking Terror