Så er stonerrockbandet Karma to Burn fra West Virginia tilbage med et nyt album, der, som navnet antyder, er deres femte. Karma to Burn er stadig primært et instrumentalband, men faktisk var de sidste år tæt på at blive et band med en sanger, idet de var ved at fusionere med bandet Year Long Disaster (på den måde at musikerne med jævne mellemrum assisterede i hinandens bands og også var begyndt at skrive materiale sammen). Det er dog foreløbigt kun blevet til, at Year Long Disasters forsanger Daniel Davies synger på tre af numrene på "V" (han leverede i øvrigt også vokal til et enkelt nummer på forgængeren "Appalachian Incantation").

Musikken på "V" er umiddelbart en smule mere sludge-agtig end på "Appalachian..." Åbningsnummeret "47" giver mig nærmest associationer til Transmission 0, dog ikke hvad tempoet angår - K.t.B. er stadig et rockband med hvad der sig hører af pågående energi. Der er også stadig tydelige referencer til 70'er-influeret stonerrock, men disse virker pudsigt nedtonede, og koblet med bandets valg af mere kradse akkorder og anderledes afvekslende rytmestrukturer kommer jeg ofte til at tænke på Mastodon, dog uden at K.t.B. tilnærmelsesvist når samme kompleksitetsniveau.

Harmonisk variation er stadig ikke det, der er mest af i K.t.B's univers, men af en eller anden grund lader jeg mig meget nemmere trække med ind i stoner-stemningen denne gang. Som helhed er den knap 38 minutter lange skive faktisk ganske helstøbt, og - måske pga. nogle lidt mere afvekslende numre - savner jeg vokalen mindre, end jeg gjorde på "Appalachian Incantation". Numrene "The Cynic" og "Jimmy Dean", hvor Daniel Davies synger, er også med til at give nogle pusterum i den massive, hypnotiske guitar- og bas-lyd.

Til gengæld virker det afsluttende Black Sabbath-cover "Never Say Die" malplaceret. Bandet har helt sikkert hygget sig med at indspille nummeret (Daniel Davies gør sig også umage for at efterligne Ozzys fraseringer), men komikken giver mig en underlig forvirret fornemmelse, lidt som hvis der blev vist sjove fraklip i slutningen af en David Lynch-film. Men alt i alt er "V" godt håndværk. Egentlig ville jeg gerne give Karma to Burn karakteren 7,5, idet jeg som nævnt bedre kan lide dette album end deres forrige (som jeg gav 7), men da halve kranier ikke er en mulighed for os anmeldere, runder jeg på tarvelig vis ned til et 7-tal.