Norsk black i særklasse

Kampråbet gjalder

Jeg havde luret tilbage i februar, at de havde gang i ny musik allerede, men havde alligevel ikke regnet med et nyt album fra Kampfar lejren så hurtigt efter Djevelmakt (som udkom i januar 2014), men ikke noget brok her fra!

Det her er et Kampfar, som er stærkere end nogensinde, og som i den grad hylder deres oprindelse, uden at det lyder søgt.

Unikke Kampfar

Bandet har altid formået at have og holde fast i deres helt egen lyd. Svartmetallen, som Dolk tog med sig fra Mock i 1994, og Thomas Andreassen's folkrødder var fra starten en unik blanding, der har givet os sange som "Hymne" og "Valgalderkvad" - og som nu giver os "Daimon", der indledes med en didgeridoo (Ja!), som godt nok har meget lidt med Norge, det nordiske og black metal at gøre. Ikke desto mindre har den en perfekte tone og lyd til at skabe den følelse af udholdenhed og viljestyrke midt i søgen og aggression, kamp og mørke, som er gennemgående for Profan. En indre strid, som lyrikken her beskriver så glimrende :

"Det graves dypere i blinde/Tørster, på søken etter et mørkt sted/Men gravens søken helt der nede/Fører Daimonen ei noe sted"

There will be no prayers, no prophecies, no hymns, no life - but there will be fire.

Til forskel fra Djevelmakt har Profan en mere klassisk rå produktion - og det kan jeg bestemt godt lide! Ikke at pladen på nogen måde er udhulet i klangen, for Jon Bakker’s bas ligger en fyldig og tydelig bund.

Dolk’s karakteristiske stemme og afvekslende vokal understøttes af trommeslager Ask, der, som bandet selv siger, ikke altid ses, men altid høres - og ikke kun som trommeslager. Ask er også en glimrende sanger.

(Pssst, Ask er i øvrigt også vokalist i Hades Almighty! Ja, det Hades - med Jørn Tunsberg.)

Ole Hartvigsen (guitar), som er forholdsvis ny i "Kampfar-land" i betragtning af bandets lange historie, har sin egen stil og er ikke en kopi af Thomas. Han formår at formidle alt det gamle materiale og til stadighed også at sætte sit aftryk på det nyere materiale.

Profan giver dig alt fra varierende og spændende harmonier til mørk ambiente, melodier og den fedeste klassiske black metal. Sidste skæring, ”Tornekratt”, lader dig vide, at Kampfar er et af de stærkeste black/pagan-bands i miljøet i dag. De er et massivt sammenspillet band, og dét høres. Du får i den grad et los i r*ven musikalsk - og finder dig med glæde i det.