Isis - Wavering Radiant

Wavering Radiant

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Post-metal
Spilletid:54:08
Antal numre:7

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 7,5/10 baseret på 2 stemmer.

Wavering Radiant er Los Angeles-baserede Isis’ femte studiealbum, og det er udkommet 9 år efter deres debutalbum Celestial.

Udover at knalde 5 albums af på 9 år, har Isis udgivet et hav a ep’er, 4(!) live albums, dvd og box-sets + best of albums. I alt 25 udgivelser på bare 11 år, eller cirka 2½ udgivelse om året. Vi kan altså nemt konstatere, at vi har altså med et yderst produktivt band at gøre her. Hvad der ikke er så nemt at konstatere, er hvilken genre Isis spiller. Sludge, Drone og Progressive leder os på rette vej, men er alligevel ikke fuldt dækkende. Bandet er også blevet kaldt post-hardcore og post-rock. Isis’ lydbillede er massivt, gentagende og til tider ganske overvældende.

Det er ensformigt og monotomt, og alligevel spændende, fængende og fyldt med dybde og sjæl. Man kan sidde og lytte til hele Wavering Radiant, uden at kunne skille sangene fra hindanden, men bagefter gå og nynne passager der har sat sig fast i ens underbevidsthed. Dette er mit første møde med Isis (udover en koncert på Roskilde 09), så jeg kan ikke sammenligne med gruppens tidligere udgivelser, men det er bestemt et positivt første møde. Musikken sniger sig ind i skallen på mig, og jeg kan bedre og bedre lide den for hver gennemlytning. Numrene er dog for lange og ensformige for mig. Jeg kan ikke skelne dem fra hinanden, og jeg kan ikke fortælle hvilket der er mit yndlingsnummer, fordi det er én lang pløre når de spiller. En god pløre, men alligevel. Det er god baggrundsmusik, men de får ikke topkarakter pga den manglende individualitet i numrene. Men det er jo en smagssag og Isis får yderst respektable 7 kranier.

Tracklist

  1. Hall of the Dead (7:39)
  2. Ghost Key (8:29)
  3. Hand of the Host (10:43)
  4. Wavering Radiant (1:48)
  5. Stone to Wake a Serpent (8:31)
  6. 20 Minutes/40 Years (7:05)
  7. Threshold of Transformation (9:53)