Holy Grail - Ride The Void

Ride The Void

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:53.06
Antal numre:13

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Holy Grails andet forsøg på at genoplive metalgenren Holy Grail er på en mission for at genoplive metal. Ikke heavy eller death eller djent, men hele genren. Holy Grail er nemlig noget så sjældent som et prefix-løst og subgenre-manglende metalband. Deres våben er moderne metal, stærkt influeret af de kronede dage fra slut 70’erne og 80’erne, og de springer rask ind kampen med powermetal, metalcore og masser af shredding i baghånden. Ride The Void er andet album i krigen mod posers og skvatpissere, som vores dyrebare undergrund nu er fyldt med. Albummet åbner med den uundgåelige intro og derefter for den fuld skrue på "Bestial Triumphans", hvor man virkelig kan høre deres indflydelse fra metalcore, og det er det klart hurtigste nummer på pladen. "The Great Artifice" har mere af den metalcore lyd, som ungdommen vil have. Og et break-down kan man selvfølgelig heller ikke undgå, som på det sidste nummer "Rains of Sorrow". Shredding er bandets go-to metode for soloer og bruger det i de fleste soloer og riffs. Og den får ikke for lidt som på numrene "Bleeding Stone" og "Too Decayed To Wait". Stortromme får heller ingen ro og dobbeltpedalerne galoperer af sted, uden undtagelse. To singler fra albummet er allerede sluppet løs, men jeg er ikke synderligt imponeret over teksterne. Det er kohærensløst lommefilosofi om ting der skifter form og frossen smerte, at stoppe floden og række ud efter noget, der ikke er det. Det er alt sammen bare en masse løse parafraser hældt sammen for at lyde dybt, men uden fundament. Men sammenspillet mellem musik og vokal er godt. Og omkvædene er ganske catchy. Er Ride the Void så den renæssance metalverdenen har brug for. Jeg vil sige at prøve at genoplive noget der ikke er dødt er ret unødvendigt. Og at blande de gamle helte med den nye verden, er næppe revolutionerende. Men det er et album der er værd at lægge hører til, og savner man shredding siger Luna, forsangeren: "We shred and we’re serious about it!" Tracklist: Archeus Bestial Triumphans Dark Passenger Bleeding Stone Ride the Void Too Decayed To Wait Crosswinds Take It To the Grave Sleep of Virtue Silence the Scream The Great Artifice Wake Me When It’s Over Rains of Sorrow

Ride the Void er anden single fra albummet. Masser shredding og power metal vokal.