Cold Blood Messiah er det fjerde album fra Hermh der må være det eneste band der har udgivet en best of-cd, inden de udgav deres første studiealbum. Meget imponerende, omend den bare indeholder deres 2 første demoer. Jeg er ikke stødt på Hermh før, og da jeg researcher dem, finder jeg ud af at de spiller polsk vampyrmetal. Se det lyder jo interessant og anderledes men ikke nødvendigvis godt. Det med vampyrerne viser sig hurtigt at være en overdrivelse og genren er nok nærmere symfonisk black metal i stil med Cradle og Dimmu, den såkaldte tredje bølge af black metal. Ligesom de førnævnte bands, skaber Hermh en meget stemningsfyldt atmosfære med keaybords, kor og andet godt, som de lægger i baggrunden for nogle udmærkede melodier. Prøv at lytte til "Instrumentum Diaboli" eller "Who Can Be Against Us". Albummet er dog noget ensformigt, og der er flere numre på skiven, de godt kunne have sparet os for. I det hele taget holder min interesser for dem ikke så lang tid som pladen varer, og genren har bedre navne at lytte til end Hermh. Det er ikke fordi de er dårlige. Det bliver bare lidt ligegyldigt i længden.