Solid skrigekoncert

Death Ordinace er første skive fra newzealeandske Heresiach. Heresiach blev dannet i 2008 og har siden skabt et navn for sig selv i black/death metal-undergrunden. I 2011 udgav de EP’en Hammer of Intransigence, der med sine seks numre næsten kan regnes for et helt album. Hammer of Intransigence viste et højt potentiale, og nu er det tid til at se, om Heresiach kan leve op til det. 

Halvgammel kliché

Selvom der er tale om et forholdsvist nyt band, bringer Heresiach ikke noget nyt på bordet, hvilket er lidt en skam, da de har ellers ramt plet med at få den rigtige black metal-pruduktion. Det er bare en skam, at resten bliver en tand for kedeligt, men der er dog heldigvis et par sange, der står ud og får ens opmærksomhed, blandt andet sangen ”Harbinger”, der har et nærmest thrash-agtigt åbningsriff. Det fik mig lige til at kigge op en gang og lytte efter, hvorefter jeg faldt tilbage til den døs, man ender med at befinde sig i, når man lytter til Death Ordinace.

En anden sang, der fik mig til at vågne lidt op, var ”Ruination”, der med sin overraskende tunghed, trods black metal-genren, giver en temmelig tiltrængt variation. ”Ruination” er også klart det nummer, hvor vokalen lyder bedst.

Med undtagelse af slutnummeret, ”Dessert of Ash”, der,som den eneste sang på Death Ordinace, har et melodisk element, en ting, der faktisk klæder bandet overraskende godt, er Death Ordinace lidt for kedeligt til, at jeg overhovedet vil huske det senere hen.

En ommer

Til næste gang håber jeg, at Heresiach tager de få, gode ting fra Death Ordinace og holder sig til det. Så kan det være, at vi får en blackend death metal-skive, der ikke får os til at falde i søvn. Og så ville det også være ganske rart, hvis man kunne høre guitaren ordentligt på næste plade. Efter at have hørt bandets første EP, tror jeg dog godt, at der kan komme noget fornuftigt ud af dem.