Heavenly - Carpe Diem

Carpe Diem

/ Sound Pollution · Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Prog metal
Spilletid:45.14
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Heavenly har her med deres 5. album fortsat power-metal-stilen med et album spækket med tydelig inspiration fra Stratovarius og '70'er Queen.

Titelnummeret sparker pladen godt og friskt i gang. Et varieret nummer med et catchy vikinge-fællessangs omkvæd og som desuden har lidt kvinde-kvidder.

På skivens tredie nummer - Farewell - ser man første gang lidt inspiration/tyveri fra Queen - og faktisk også fra Abba!

Den femte skæring - A Better Me - er så tæt på Queen som det overhovedet kan være. Både opbygning, sang og guitar-solo, så man faktisk tror man har hørt Brian May levere denne til albummet.

På næstsidste nummer indledes "Ode To Joy" med "Freude Schöner Götterfunken" fra Beethovens niende symfoni. Først sang og derpå som guitarsolo. I dette nummer figurerer desuden en pragtfuld keyboard-solo.

Jeg synes faktisk Heavenly har udgivet et ganske godt album. Det meste er mere eller mindre hørt før, men hvad gør det, når musikken faktisk er fed nok. Jeg bliver også nødt til at rose trommespillet. Der er eminent dobbelt-aktivitet på flere af numrene.