Stemningsfuld blackened doom uden svinkeærinder
Head of the Demon er et svensk band, der består af medlemmer fra andre kendte svenske band. Bandet forsøger tilsyneladende at lægge et røgslør ud over deres identitet, som også set hos f.eks. Lordi og Ghost (uden at musikken i øvrigt overhovedet kan sammenlignes med disse bands). Visse steder på nettet omtales, at Head of the Demon består af tre medlemmer fra bl.a. Kaamos og Saturnalia Temple, men det er så vidt ses ikke officielle oplysninger. Head of the Demon første udgivelse derfra.
Man kan vel godt blive lidt skeptisk, når man sidder med en udgivelse fra folk, der ikke synes at ville afsløre, hvem de er. Men det er der ingen grund til i tilfældet Head of the Demon.
Stilen kan beskrives som blackened doom. Der er tale om dystre og langsomme numre. Musikken er relativt simpel i opbygningen. Der er ikke tekniske eskapader eller meget fyld. Snarere synes musikken at kunne beskrives som monoton. Jeg bruger bevidst ikke ordet ensformig, for de gentagne passager er tydeligvis meningen. Musikken skal være inspireret og H.P. Lovecraft, og det mærker man tydeligt. Flere steder fremstår musikken ’egyptisk’, hvis man kan beskrive det på den måde. I det hele taget synes Head of the Demon mere at være formidling af stemning end musik, der om jeg så må sige skal lyde af noget i sig selv. Det vil være et oplagt valg til en aften, hvor man spiller Call of Cthulhu eller lignende.
Når jeg lytter tilHead of the Demon kommer jeg til at tænke på bands som Celtic Frost og (tidlig) Venom. I øvrigt får lyden mig nogle gange til at tænke på Neurosis, men musikken er altså noget andet. På "The Key" hører vi et orgel, ellers er der ikke meget af den slags ’udenoms-instrumentering’. På det nummer hører vi også lidt clean vokal.
Generelt er instrument-dele altså ret simpel, men stemningsfuld. Vokalen er meget varieret og tilfører numrene en hel del. Navnlig første nummer, “By Titan Hand", minder mig om Cronos fra Venom.
Som det hører sig til, er numrene lange. Det kan sammen med den relativt monotone stil medføre, at jeg har svært ved at holde interessen på visse af numrene.
Alt i alt er der tale om en faktisk ganske spændende og stemningsfuld udgivelse. Personligt foretrækker jeg, at der er lidt mere gang i den. Ikke nødvendigvis i form af tempo, men at der bliver arbejdet mere med musikken. Men her fremstår det som en kunstnerisk valg, og den præmis må man så acceptere. Særlig spændende numre er "The Lie in Wait – Riding til Waste" og "The Key".
Tracklist: 1. By Titan Hand 2. The Lie In Wait - Riding The Waste 3. Phantasmagoria 4. The Man From Foreign Land 5. The Key 6. Fifth House Of The Mausoleum 7. Wraith From The Unknown
Jeg har ikke kunne finde officielle video eller lignende fra Head of the Demon, men på nettet findes ‘uofficielle lydprøver’ fra udgivelsen.
