Perfekt formet ballon med et hul i bunden
Intro Gun Barrel spiller god gammeldags hård rock med meget lette power metal indflydelser. De blev dannet i 1998, og har siden da udgivet seks albums. På det sjette, Damage Dancer kan man godt høre at de er erfarne, men i forhold til deres femte album, er luften gået af ballonen.
Gennemgang Vi starter på en kort fin, men irrelevant intro, før vi bevæger os over i titelnummeret "Damage Dancer". Sangen starter med et flot riff, og er hurtigt ovre i verset. Trommerne gør sangen bundsolid, og selvom riffet er simpelt passer det supergodt til. Omkvædet er nummerets højdepunkt, for her går det hele op i en højere enhed. Andet nummer er lidt mere alment. Det hedder "Bashing Thru", og starter med et letfordøjeligt riff. Sangen er opbygget på en meget standartiseret måde, og er derfor meget fængende og catchy. Nummeret har desuden en flot bas og en velspiller guitarsolo, samt en vokal der fungerer bedre end på nummeret før. Resten af albummet forbliver i præcis samme genre. Der er næsten ingen variation, men til gengæld udfører Gun Barrel deres arbejde super godt. Vi bevæger os i det stille, som på "Heading For a Disaster", og i det noget hurtigere, som på "Damage Dancer" Forskellen er størst her, men ellers er forkellen meget lille. Selvom dette er tilfældet, er musikken ikke mindre interessant end det. Trommerne løfter albummet langt, mens bassen er dejligt tydelig. Guitaren udfører sit arbejde supergodt, og spiller nogle fine soloer, mens vokalen, trods den lave kvalitet, passer ganske fint til musikken. Man kan tydeligt høre at musikerene er erfarne og dybt proffessionelle.
konklusion Gun Barrel er efterhånden veteraner, og det kan høres. Musikken er dybt proffessionel, og udført med præcision og ynde. Trommerne er varierede men præcise, ligesom bassen. Guitaren gør et super godt arbejde, og vokalen passer super godt til. Selvom musikken er lidt langsom, så så alt godt ud indtil jeg valgte at høre lidt af albummet før Damage Dancer. På det album, Brace For Impact er energien langt højere og musikken meget mere intens, hvilket tyder på at Gun Barrel kan gøre det meget, meget bedre. Hvis du er blevet nysgerrig, er Brace For Impact en bedre introduktion til Gun Barrel. Er du fan af bandet, så tror jeg dog ikke at albummet skuffer.
Trackliste
1. Unleashing The Hounds 2. Damage Dancer 3. Bashing Thru 4. Judgement Day 5. Passion Rules 6. Building A Monster 7. Heading For Disaster 8. Ride The Dragon 9. Whiteout 10. Back Alley Ruler 11. Vultures Are Waiting 12. Rise Up To The Storm Damage Dancer er titelnummeret og albummets bedste.