The Greenery er et par vrede amerikanske, sydstats gutter, som spiller en blanding af punk og hardcore. Jeg kendte ikke The Greenery på forhånd, og Spit and Argue bliver sandsynligvis også det eneste bekendtskab, som jeg får med bandet.

Gutterne i The Greenery er vrede. Rigtig vrede, hvilket konstant kommer til udtryk på Spit and Argue. Tempoet er hurtigt, trommerne banker derudaf, og teksterne bliver råbt ud af højtalerne, så man ikke er i tvivl om, at der er noget i vejen med den verden, vores verden, som er omdrejningspunktet for Spit and Argue. Tempoet er, som beskrevet ovenfor, rigtig højt, og man skal derfor have godt fat i stolen, når musikken først blæser ud af højtalerne.

Musikkerne i The Greenery er rigtig dygtige på deres instrumenter, og teknisk set er der ikke noget i vejen med Spit and Argue. Der hvor kæden hopper af for mig, er det forskruede tempo, som bandet har valgt på Spit and Argue. Der er på intet tidspunkt skruet ned for dette, og hver eneste instrument banker derudaf, hvilket i mine ører ender med at blive en ret rodet omgang. Det er lidt som om, at instrumenterne blokerer for hinanden, så hvert enkelte instrument ikke rigtigt kommer til udtryk. Derudover har jeg virkelig problemer med vokalen. Al vreden som gutterne gemmer på, bliver skreget ud gennem vokalen, men desværre er den kun med at forværre det rodede indtryk af Spit and Argue.

Derfor kan jeg ikke give Spit and Argue mere end 40 %, for selvom skiven rent teknisk er rigtig god, er det mest af alt en rodet omgang uden dybde.