Når jeg tænker på Tomas Lindbergh, tænker jeg på melodisk Dødsmetal, som han var én af ophavsmændene for, sammen med hans kolleger i At The Gates. Jeg fik derfor et større chok da jeg hørte den nye retning han her tager med The Great Deceiver. For som bandnavnet hentyder til så tog han røven på mig, for det her er hverken Dødsmetal eller Hardcore punk, som han har lavet med Skitsystem. Næ, her køres der en moderne linie jeg ikke havde troet et gammel old school dyr som Tomas kunne lave, musikalsk bevæger vi os hen imod moderne heavy rock ala Rammstein, Korn og Godflesh. Det er der heller ikke noget i vejen med, men jeg har bare svært ved at acceptere at en så genial døds skriger som Tomas ikke fortsætter i den genre. Mere åbensindede musik fans vil nok ikke kunne finde noget galt med "Terra Incognito", men jeg foretrækker hr. Lindbergh i At The Gates.
Kommentarer (1)
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Hvis det er Rammstein over
Hvis det er Rammstein over det, så er det noget for mig!!!