Frail Body spiller koncert i 1000Fryd, Aalborg .
Frail Body - Artificial Bouquet

Artificial Bouquet

Udkom

Type:Album
Genrer:Blackened hardcore/screamo, post-hardcore
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Make screamo great again

Hardcore-subgenren screamo har længe været lidt på retræte. Den fik en kort opblomstring i 10’erne, hvor bands som Touché Amoré, Birds in Row, Pianos Become the Teeth og lignende brød gennem undergrundens definitionsrammer. Dog virker genren atter til at være stagnerende, da der kun har været få bands, som har kigget ud af undergrundens trygge rammer. Dette udelukker ikke, at der er en masse spændende ting i undergrunden – selvfølgelig er der det. Den amerikanske trio Frail Body er en af de spændende ting. De udgav deres debut, A Brief Memoriam, i 2019 hos det meget anerkendte undergrundsselskab Deathwish Inc. Kort efter kom en verdenspandemi, og bandet har sidenhen ligget forholdsvis stille – indtil i år. Trioen har smidt sit nyeste album, Artificial Bouquet, på gaden ved selvsamme pladeselskab, og de er blandt andet booket til A Colossal Weekend næste år.

Kompromisløs screamo!

Post-hardcore og screamo vandt en særlig plads i mit hjerte i 2010’erne, hvor jeg selv faldt over nogle af de bands, jeg nævnte i indledningen. I sidste ende døde kærligheden desværre. Min falmende interesse skyldtes i høj grad, at genren producerede for mange bands med ensformig lyd. Her kan Frail Body heldigvis bevise, at der stadigvæk sker noget på den scene, og at lyden stadigvæk er i udvikling.

De har fræsende og aggressive lydflader som nærmest er taget ud af black metal, med masser af temposkift. Vokalist Paul Shaffer skriger i den meget høje ende af sit lyse register, hvor udtrykket er fyldt med vrede og intensitet. Dette er meget i stil med lydbilledet fra blackened hardcore, hvor danske bands som hedengangne Telos og et genopstået Throwe har gjort sig bemærket. Der, hvor Frail Body differentierer sig på Artificial Bouquet, er ved at tilføje mere melodi og varme på guitarpassagerne, der momentvis gør, at de minder mere om danske Demersal. Det bliver lidt som et blackened hardcoreband, der laver et samarbejde med Poison the Well. Eller Birds in Row, der bliver gift med et black metal-band som Emperor, dog uden de symfoniske komponenter. Det lyder absurd, men fungerer ganske fortrinligt som på åbningsnummeret, ”Scaffolding”, og lukkeren, ”A Capsule In the Sediment”. Musikken er total kompromisløs, hvor man som lytter konstant bliver holdt i spænding, da de hurtige rytmer og sporadiske temposkift kræver sit at holde trit med. Dette er samtidig med, at der sker meget i det bagvedliggende lydbillede, og der opstår hurtigt en stor forundring over, hvordan en trio kan skabe en så massiv lydmur.

Selve albummets spilletid på de 40 minutter bliver dog lige til den gode side, da det er så hektisk og intenst. De har heldigvis sekvenser, hvor hjernen for en kort stund kan bearbejde det kaos, den har været igennem. Segmenter som ”Runaway”, hvor instrumenteringen nærmest lyder som Moose Blood eller American Football, og et langt intermezzo som ”Another Year Removed”. Artificial Bouquet er et kæmpe måltid at skulle fordøje, så vigtigheden af disse mere fredfyldte momenter kan slet ikke understreges nok.

Et af årets bedste hardcore-værker

Artificial Bouquet er klart et godt bud på et af de bedste albummer, som er udkommet i 2024 fra hardcoren og dens subgenrer. Der er meget at fordøje, men når man er igennem, så står man med et album, der har meget på hjerte. Der masser af nerve og flotte lydflader gemt væk i alt kaosset, vreden og håbløsheden. Artificial Bouquet indrammer et liv som menneske flot. Livet er fyldt med diametrale modsætninger, hvor påskønnelse af det smukke ofte kun opnås igennem barsk modgang. Albummets største problem er klart spillelængden, da man har brug for flere pauser til at få pusten igen. Vokalen bliver også en kende for ensformig, da der aldrig foretages et stilskift. Her kunne man godt have tilbudt lidt mere musisk variation eller skåret en anelse af spilletiden. Med det sagt, så kommer Frail Body med noget nyt og forfriskende i screamo-genren, der ellers har stået lidt i stampe. De er absolut et band, som skal fanges på A Colossal Weekend i 2025, hvor det ikke kan blive andet end et hæsblæsende show med den lyd.

Tracklist

  1. Scaffolding
  2. Berth
  3. Critique Programme
  4. Devotion
  5. Monolith
  6. Refrain
  7. No Resolution
  8. Runaway
  9. Horizon Line
  10. Another Year Removed
  11. A Capsule In The Sediment