Grækerne har givet os mange ting gennem tidens løb. Udover at være demokratiets svøbe, har Grækenland givet os demokrati, Illiaden, Odysseen, olympiaden, fetaost, billige hoteller på Kreta, en masse fremmedord og Firewind.
"Days of Defiance" er det sjette album fra det græske power metal band Firewind, og det er power metal, der sidder lige i skabet hos mig.
For det første er der alle de ting, jeg godt kan lide ved power metal generelt. Der er fokus på melodi og storslåethed (selvom vi ikke er ude et den ekstremt episke power metal her), og der er de fængende omkvæd, man ikke kan lade være med at synge med på, som i for eksempel tracks som "Chariot", "Heading for the Dawn", "Embrace the Sun" og "Kill in the Name of Love". Desuden gøres der meget ud af den musikalske kunnen, og der er nogle meget virtuøse guitarsoli på albummet - specielt i "SKG", som er en ren tour de force.
Men, til gengæld mangler den cheesy atmosfære, der er på mange power metal-udgivelser, og det gør mig ikke noget. Jeg har det bedst, når chees-o-metret ikke er oppe i det røde. Faktisk er der knald på Firewinds musik, og der er endog enkelte næsten thrashy elementer nu og da. Men Firewind søger også i den anden retning henimod traditionel heavy metal, og der er nogle steder specielt en tydelig Iron Maiden-indflydelse, og Judas Priest, tror jeg også, har været en større inspiration.
Der er kun en sådan rigtig ballade, og det er "Broken", men den er faktisk alligevel ret god, synes jeg. Jeg kan godt lide, at verset bare består af noget simpelt lejrbålsguitar og nogle simple trommer og ikke alt for meget bavl med piano og symfoniorkester, og derudover er omkvædet rigtigt fedt, synes jeg.
Sanger, Apollo Papathanasio (hvor fedt at hedde Apollo!!!) har en meget stor og kraftig stemme, der til tider minder mig lidt om Graham Bonnett, der tog over i Rainbow efter Ronnie James Dio, og sang på "Down to Earth". Og jeg må sige at, som fan af Graham Bonnetts arbejde på "Down to Earth", så er jeg meget imponeret over Apollos stemme på "Days of Defiance". Den er rå og kraftig og passer fint til Firewinds mere slagkraftige power metal (den har også nogle Dio-kvalieteter, hvilket jo bestemt ikke gør Apollo til en ringere sanger).
Jeg tror, at de fleste power metal fans ville kunne lide dette album, og det kan også anbefales til fans af andre typer heavy metal or rockmusik.
