Da dødsmetalbandet Eternal Oath fra Stockholm skulle til at lave deres andet album, fandt de ud af, at de var løbet tør for inspiration. De gik i opløsning, men de fleste af medlemmerne dannede kort tid efter bandet Faceshift med sangeren Timo Hovinen i front. Det er sangeren, der på godt og ondt gør forskellen på bandets debutalbum "Reconcile". På godt fordi kombinationen af de gamle dødsmetalmusikere og en almindelig, klar vokal giver en frisk lyd, der ligger et sted mellem hårdtslående, melodisk, til tider let progressiv metal og en slags heavyrock. På ondt fordi selv samme sanger desværre ikke gør sig lige umage med sin intonation på hele albummet.

Åbningsnummeret "Reality/Fatality" giver indtryk af et mere lyst, rock’n’roll-præget projekt, men fra andet nummer, "My Own Demise" og frem er stemningen snarere lidt mere gotisk. Jeg får af og til associationer til f.eks. Evergrey og Katatonia, mens de sidste tre numre peger i en mere mainstreamagtig retning, f.eks. "The Craving" med kvinde-backing-vokal på omkvædet (det er nu i øvrigt et udmærket nummer).

Faceshifts debutalbum er stedvist medrivende med nogle ideer, der godt kunne udvikles til noget rigtig genialt, men især på grund af sangerens manglende præcision bliver helheden lidt ujævn.