Ensiferum har rejst sig igen

I Finland er de rigtig gode til at producere geniale metalbands, og Ensiferum er endnu et af slagsen. Folk metal bandet blev dannet i 1995, og fik succes allerede efter debutalbummet i 2001. Efter en  - for mig - skuffende præstation på forrige album, Unsung Heroes har bandet nu rejst sig igen, og leverer her sin bedste præstation siden anmelderens favoritalbum Victory Songs.

Slås med en hær at musiske indtryk

Albummet starter ud på den obligatoriske flotte instrumentale intro, denne gang i form af ”March of War”. Derefter får du tæsk. Ikke fysiske tæsk, men trommerne giver en ordentlig håndfuld øretæver som det første på ”Axe of Judgement”, og det er røvfedt. Trommerne er en ud af to ting der er rigtig godt sat sammen og integreret gennem hele albummet. Den anden er koret. Det giver hele albummet en ekstra dimension, blandt andet på ”One Man Army” og allerbedst på ”Heathen Horde”. Det giver midt tempo numre som ”Warrior Without a War” en krigerisk følelse. På ”Two of Spades” giver koret en lyst til at skråle med, og på introen til ”Cry for the Earth Bounds” leverer koret en simpel men hårrejsende præstation.
Desuden er albummet også godt varieret. Vi får en intens omgang øretæver på ”Axe of Judgement”, mens ”Heathen Horde” er ligger i et midt-tempo og er mere episk. ”Two of Spades” har en badass lyd, men varierer også rigtig godt.

Næstsidste nummer opsummerer variationen godt. Første halvdel er smuk og behagelig at lytte til, med mange fine detaljer. Derefter bevæger sangen sig over i en solid lyd. Der kommer kor på, og sangen bliver en smule større. Hver for sig er begge dele af sangen god, men sammen kommer første del til at virke som en fem minutter lang intro. Det er lidt for langt efter min mening - selv for Ensiferum.

Bedste album siden "Victory Songs"

Ensiferum har med One Man Army lavet et rigtig flot og varieret album, der viser bandet fra dets bedste sider. Albummet indeholder intense sange, mens andre er episke og flotte. Bandet arbejder rigtig godt sammen, og vokal, backing vokal og specielt kor præsterer udover det sædvanlige. Albummet er proppet med detaljer, og det er meget svært at kede sig mens man lytter til det.
Det One Man Army vinder allermest på er dog at være forgængeren Unsung Heroes suverænt overlegen.

På One Man Army fungerer koret rigtig godt og giver en god forsmag på hvad man kan forvente af albummets intense del.