Så er det syvende studio-album fra italienske Eldritch på gaden. Albummet hedder "Blackenday" og indeholder intet mindre end 12 powertracks. Bandets stil er efterhånden skiftet mere over i thrash og prog, og der er ikke meget powermetal over "Blackenday". Det er gode, tunge, og solide riffs, der bliver smidt på bordet, og det fungerer fint et langt stykke hen ad CD-afspilleren. Men der mangler noget. "Blackenday" er et forsøg på at skabe Frankenstein's monster, men lynet slog aldrig ned... At forstå på den måde at der er intet nyt på "Blackenday", andet end måske for bandet selv. Man har prøvet en hel masse nye ting, og det er ikke gået dårligt; gode melodier og fede tunge soli, men det har heller ikke overrasket. Og jeg bryder mig stadig ikke om vokalen, som af og til lyder anstrengt og hæs, og med en del accent. Men den passer bedre til deres nye stil, og det er måske derfor, de er gået i den retning de er. Og produceren har sovet i timen. Selve lyden på pladen fejler intet, men nogle instrumenter har fået mindre opmærksomhed end andre. Bassen mangler noget mere fylde. Man kan næsten ikke høre den er der, og det ville have givet noget mere punch i de højere passager. Trommeslageren kører vist osse bare på rutinen, med en uimponerende lyd. Det er ikke en plade man kan huske at man har hørt, når det sidste nummer er spillet, og pladen kommer da heller ikke over middel, da jeg syntes der er så mange bedre alternativer på markedet. Men som sagt er det ikke manglen på fede riffs og soli, der trækker ned, og med en ny forsanger og producer, hvem ved?