Hvor er shamanen?
Svenske Eldkraft beskriver sig selv som et "musisk stjernebillede" hvis fundament ligger i episk metal. De er så nye at de blev dannet i 2011, og nu er deres debutalbum her så. Det er ikke just en god start de har fået.
Albummet ligger ud med " Gammal krigare" med en meget atmosfærisk intro, før et ganske fint riff træder ind i billedet. Selve sangen begynder over et minut inde, og er i midt-tempo. Riffet er stadig vellavet, og der er lidt kor i baggrunden. Så kommer vokalen, som ikke er særlig køn. Den er kraftig, men for rystende, og mere talende end den egentlig synger. Sangen er meget atmosfærisk, men har en heftig tendens til at kede lytteren. Det er ikke ligefrem den bedste start på et debut-album. På andet nummer er der straks mere gang i den. Den er ligesom første nummer, hvor trommeslageren bare går amok, men med lige så gode riffs, og en lige så skrækkelig sangstemme. Her må jeg dog sige trommeslageren brillerer, da han skaber tempo og stadig holder en fin struktur i sangen. Tredje nummer har en engelsk titel. Det hedder "Fates Door". Ude af stand til at se pointen i at blande svenske og engelske sangtitler, lytter jeg spændt nummeret igennem. Nummeret starter med det mindst interessante riff indtil videre, og varsler noget stille og atmosfærisk. Det viser sig dog at være ganske rytmisk, og det bedste nummer indtil videre. Det trængte de til da der ellers ikke rigtig er noget ros at hente på albummet. Her får vi også den første guitarsolo, som dog heller ikke er imponerende. Albummet fortsætter med den sjove blanding af engelske og svenske sange. Det plejer normalt ikke at være et problem, men af en eller anden grund virker det bare ikke her. Vokalen bliver også ved med at ødelægge sangene godt og grundigt, og nogle af sangene keder endda en, til en ret slem grad fra tid til anden. Det eneste de sådan set vinder på at riffs og trommeslager, som de dog også fortjener ros for. Albummet slutter rigtig atmosfærisk af med "Rimthurs", som er det eneste nummer der fanger det shamanistiske image de går efter. Specielt introen skriver shamanisme, og det er det mest velkomponerede nummer på albummet. Hvis man orker lytte så langt, så er det i hvert fald ikke en skuffende afslutning på albummet.
Shaman er et uheldigt debutalbum. Der er potentiale til rigtig mange gode elementer. De bruger dem bare ikke godt nok og det hele falder mere eller mindre til gulvet. Det de fortjener mest ros for er guitaristen og trommeslagerens arbejde. De står for majoriteten af albummets karakter, og leverer generelt nogle rigtig fede riffs og fills. Når de så får smide den forsanger på porten har de to kranier ekstra.
Trackliste 1. Gammal krigare 2. Undrets tid 3. Fates door 4. Moder liv till grav 5. Ursprungskällan 6. Patterns 7. Gränslös gräns 8. Grey man 9. I dödens famn 10. Rimthurs
Gammal krigare er albummets første nummer og single.
