Efter en længere forsinkelse er det endelig tid til en god gang svensk død som man lavede den i starten af halvfemserne.

Det er efterhånden nu godt fem år siden at Stockholm drengene sidst gav et tegn fra sig, med den lidt jævne "Hate Campaign". Det var derfor med ængstelse at jeg ventede det nye udspil, usikker om man ville kunne trække sig ud af den stagnation der efterhånden var ved at snige sig ind. Heldigvis har man ikke brugt den lange ventetid på at drikke bajere og ryge fede, men har i stedet taget bandets lyd til revision. Ikke at Dismember nu er begyndt at hoppe på nogen ny stil, men i stedet har man filtreret de bedste elementer af de forrige albums ud og kreeret den bedste plade siden "Massive Killing Capacity" (1995).

Mange af sangene har endda masser af riffs der ville have passet fint til plader som "Like An Everflowing Stream" og "Indecent And Obscene", som nok vil fryde fansene der har fulgt bandet siden starten. Man har dog stadig bibeholdt en del af de mere melodiske elementer fra bandets senere repertoire, især i en sang som "Tragedy Of The Faithful" som man fik en smagsprøve på i Wacken sidste år. Desuden har mange af numrene masser af rigtig tunge stykker, som virkelig passer fedt ind i bandets grumsede og mørke lyd. "Children Of The Cross" er i hvert fald et sublim lærestykke i at man ikke behøver at spille hurtigt, for at levere brutalt dødsmetal.

Generelt er "Where Ironcrosses Grow" det mest dystre album siden debuten, gad godt vide hvad der har pisset de efterhånden voksne svenskere så gevaldigt af. En ærgerlig ting ved pladen, er at man har bibeholdt den samme lyd, som jo selvfølgelig er bandets varetegn, men man kunne nu godt have brugt et par ekstra skillinger og længere tid på pladen, når man nu har en producer med i bandet. Men kunne du lide bandets tidligere produktioner, vil du uden tvivl også finde behag ved denne.

Et lille nostalgisk indslag har man også taget med i skikkelse af coveret, som er blevet tegnet af Dan Seagrave som jo skabte coveret til debuten og har tegnet for bands som Entombed, Morbid Angel og Invocator. Så man kan roligt snakke om et vellykket comeback, især når det næsten kun er Dismember, Grave og Unleashed der stadig holder fanen højt for den goe' gamle svenskerdød.