Diecast. Hmm, det navn siger mig sgu da et eller andet. Nåå jo, det var jo engang i 2002 hvor jeg havde som nytilkommen metalfan, var helt tosset med bandet 36 Crazyfists, og de var jo en overgang på tour med Diecast. Det må være fra denne tid jeg husker navnet. Og havde jeg dengang taget mig tid til at lytte til Diecast's forrige album, "Day Of Reckoning", så var Diecast med stor sandsynlighed også kommet til at figurere blandt mine yndlingsbands fra den tid.
Men nu er der altså gået et par år og Diecast har ændret stil og er nu kommet med på metalcore-bølgen. Bandet startede ellers på Bostons hardcore undergrundsscene og udgav i 2001 det ret roste album "Day Of Reckoning" hvorefter det så ud som om Diecast skulle blive et af de amerikanske hardcorebands der kom frem i lyset. Men ak. I stedet for at holde sig til den mere brutale hardcore, har Diecast her på "Tearing Down Your Blue Skies" valgt at flyde med strømmen af metalcorebands. En udvikling der bestemt ikke klæder dem, eftersom de har valgt at lyde som en hel del andre bands på den amerikanske metalcorescene.
Og som om det ikke var nok, syntes Diecast åbenbart at forsanger Paul Stoddard har så smuk en sangstemme at den skal blandes ind mellem de hårde stykker igen og igen. Man kan næsten ikke høre et nummer uden at der bliver skruet ned for forvrængeren og man skal præsenteres for "skønsang". Jeg siger bestemt ikke at denne blanding mellem tempo, brutalitet og melodi ikke kan fungere godt, men når man er blevet præsenteret for de første 50 albums med den struktur, så bliver det nu en smule trættende, når der, som på dette album, kun er tale om middelmådig vokal og musik. Diecast kan skrive sange der fænger, som f.eks. intro nummeret "Fire/Damage", men som helhed bliver det for kedeligt og ligegyldigt. Så eneste virkelige plus er produktionen, som er skyld i at overgangene mellem de brutale og melodiske passager, kommer til at virke flydende. Alt i alt er "Tearing Down Your Blue Skies" bestemt ikke mere end en middeludgivelse og hvis Diecast skal op og lave endnu et godt album i deres karriere, så skal der et mere personligt præg på musikken.
Kommentarer (1)
helloween
Indlæg: 167
Må erklære mig totalt uenig.
Må erklære mig totalt uenig.
Syntes faktisk de gør det helt surverænt godt