Det' dansk. Det' død. 'Det' dejligt.
Det skulle være så svært for et band at lave deres andet album lige så godt som det første. Det er der åbenbart ingen, der har fortalt de danske dødsmetallere i Deus Otiosus, for Godless, opfølgeren til debut-skiven Murderer, overgår den ellers udmærkede debut.
Deus Otiosus er kendt for deres old school dødsmetal, der søger tilbage til genrens rødder. Men Deus Otiosus er meget mere and blot et retro-dødsmetalband. Der er tale om erfarne musikere, der kan deres kram og kender deres dødsmetal, og som ved lige præcis, hvad de vil opnå. Og hvad måske vigtigere er, så hviler Deus Otiosus ikke blot på den tidlige dødsmetals æstetik og konventioner. De tager musikken i deres egen retning og tilføjer deres helt eget tvist af originalitet.
Godless er en kende mere thrash-orienteret end Murderer, hvilket allerede høres i åbningsnummeret, dødsthrasheren "Snakes of the Low". Det vigtige at huske på her er, at den allertidligste inkarnation af dødsmetal faktisk udsprang af thrash-metallen. Det er det, som jeg mener med, at Deus Otiosus går helt tilbage til rødderne. Og så tager de den ellers derfra med deres egen vinkel på det, og, i modsætning til mange rent retro dødsmetaludgivelser, så er Godless ikke kun original men også ganske varieret. Således inkorporerer de elementer fra andre genrer i den ekstreme metal, og i "Snakes of the Low", for eksempel, dukker der således black metal-elementer op sammen med døds- og thrash-riffene. "In Harm's Way" har en mere marcherende drive a la Cianides udmærkede "Curse of the Dead", og "Pest Grave" blander på kreativ vis beskidt stockholmerdød med speed metal. "Surrounded by the Dead" og "Death Dance" er tungere numre, og sidstnævnte er nærmest psykedelisk på en mørk og skræmmende måde. "Face the Enemy" byder på nogle tunge grooves, og "Cast from Heaven" er ligefrem melodiøs og indeholder nogle lettere neoklassiske elementer.
De fem musikerer er som sagt dygtige og erfarne, og man kan let høre, at de kan deres kram - både som komponister og på deres instrumenter. Produktionen er ikke beskidt og lo-fi, men snarere moderne og veldefineret, så, selvom musikken er old school, så burde Godless ikke skræmme yngre lyttere væk. Men samtidigt er lyden på skiven levende og organisk og påingen måde steril.
Det er old school dødsmetal, men det er originalt, og Godless burde være guf for fans af både moderne og gammeldags dødsmetal. Der er med andre ord tale om et brand godt album, som bliver meget svært at toppe.
