Desert Sin - Destination Paradise

Destination Paradise

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:46.18
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Desert Sin gik oprindeligt under navnet "Sick-U-R" som blev dannet i 2000, hvorefter de udgav albummet Zero Hour. I 2008 skiftede de bandnavn fra "Sick-U-R" til deres nuværende "Desert Sin" hvorefter de udgav en compilation med navnet All in one som var efterfulgt af deres første fuldlængde album efter navneskiftet, som fik titlen The Edge of Horizon. The Edge of Horizon blev udgivet i 2009 og nu står vi så her med det nyeste skud på stammen, nemlig Destination Paradise

Som man kunne opleve på nogen af bandets tidligere udgivelser, så kredser de rundt med en meget melodisk tilgang til tingene. Deres spillestil betegnes normalt "Melodisk heavy metal" som nok på mange punkter passer meget godt. De benytter de traditionelle elementer fra heavy metal, som så er krydret med ekstra melodiske temaer. Det er også tydeligt at der er en del progressive elementer i deres musik, som er med til at give dem den lyd som de formår at udleve på pladen. Dog vil jeg ikke erklære mig selv for overrasket, det er et godt album som giver det de fleste heavy metal fans søger. Problemet ligger bare i, at der er ikke rigtigt noget i det her album som ikke kan findes på andre udgivelser, det bliver en smule tamt. Efter et stykke tid bliver sangene næsten repetitive og det slår altså meget af den her spændingskurve som albummet efter min mening lagde op til efter intronummeret "Awakening", som er en stille, smuk sang. Det plejer normalt at være en god ting til, at starte et solidt power/heavy album ud, da det ligesom skaber en utrolig kontrast.

Dog skal man ikke lade sig holde igen, hvis man endelig er til den her genre musik. For jeg er sikker på, at hvis man er en hård kogt fan af heroisk power/heavy metal, så kan man næsten kun blive positivt overrasket over sådan en udgivelse. Desværre er der for meget på denne her plade som jeg allerede har oplevet før og det ødelægger lidt hele oplevelsen ved albummet.