Friskt forsøg med ny sanger

Svenske Denied er et heavyband med en turbulent historie. Bandet har allerede gjort adskillige forsøg på at bryde igennem med deres musik, men de tidligere studiealbums gav aldrig nogen stærk genklang. For anden gang er forsangeren nu blevet udskiftet og kursen omlagt en smule. Der er blevet skruet lidt ned for ekstremmetalmomenterne og op for de klassiske heavy-elementer. Med aktuelle Freedom Of Speech lander bandet et sted i Pretty Maids’ kølvand med skønsang, headbangfaktor og powerriffs.

Spidsrod mellem dysfunktionaliteter

De to første sange repræsenterer hver deres svaghed i det svenske bands sangskrivning. Albummet starter flyvsk ud med nummeret ”Alive”, der er et lettere identitetsløst bud på et åbningsnummer. En masse halvgode riffs bliver kastet rundt mellem nogle omskiftelige vokalmelodier. Helt galt går det med vokalsoloen, der både virker malplaceret og lyder som en fuld festivalgængers forsøg på at synge med på broen i en Hammerfall sang. 

Andet nummer er i modsætning til ”Alive” ganske helstøbt i melodierne, og samtidig har det et omkvæd, der trænger godt ind i hjernebarken og fungerer som et solidt hook. ”Don’t You Know Me” er i stedet et eksempel på et andet væsentligt problem med Freedom Of Speech: Lyrikken er af meget svingende kvalitet. Sangens tema er en klassisk metalkliché, nemlig personlighedens mørke side, der nogle gange uindbudt kontrollerer ens handlinger. Det kunne have fungeret, men teksten bliver for det første leveret på en alt for sing-along-agtig måde og for det andet er den skrevet på den mest genbrugte, klichéfyldte måde – som en udpining af ”Sad But True”, ”Sweating Bullets” og alle de andre klassikere skrevet over samme tema.

Disse to faldgruber lander sangene på Freedom Of Speech skiftevis i rundt om på albummet. Heldigvis er der enkelte sange, der skiller sig ud – som singlen ”Scarred Soul”, der i sig selv er et ganske godt nummer eller den instrumentale ”Freedom Of Speech”, der selvfølgelig af gode grunde ikke har klichéramte vokalstykker. Bandet har godt styr på produktionen og når de forskellige instrumenter spiller godt sammen, bliver musikken også lytteværdig. Det går da også fint for Denied på bonusnummeret, hvor de ikke har behøvet at bekymre sig om sangskrivningen. Fortolkningen af ”Stay Hungry” skinner klart igennem, og er en fed hyldest til det klassiske Twisted Sister-album.

Enkelte fede numre

Freedom Of Speech er, set som en helhed, lidt af et rod af klichéer og middelmådig sangskrivning. På enkelte numre og i passager rundt om på albummet glimter potentialet dog fra musikken, og gutterne i Denied er bestemt ikke talentløse. Denne plade har dog ikke meget mere gennembrudsfaktor end det tidligere udgivne materiale, og får svært ved at skille sig ud fra mængden af middelmådige heavyalbum. Lytter man blot til de i anmeldelsen fremhævede sange, går man ikke glip af meget.