Lovende start fra århusiansk grungetrio
Ikke mere Human
Det er altid med spænding og sitren i kroppen, at jeg kaster mig over debutalbum fra nye danske navne, og denne gang er ingen undtagelse. Udgivelsen kommer fra århusianske Deep Drive, der blev dannet i 2015 under navnet Human. Det har de så valgt som albumtitel i stedet, og det er en plade, der afspejler et band med uhyre store talenter. Men der er også plads til forbedringer.
Chris? Er det dig?
Deep Drive er en yderst talentfuld trio, der spiller fed medrivende rock heftigt inspireret af grunge. Inspirationen fra Alice In Chains, Stone Temple Pilots og især Soundgarden er ikke til at tage fejl af, og slet ikke, når det kommer til frontmand Joachim Rahbek Iversens vokal. Det er ren Chris Cornell hele vejen igennem, og manden synger intet mindre end fuldkommen fantastisk. Wow!
Human starter rigtig fedt med numrene “Homeless”, “Black Hole” (!) og “Break Myself”, som tilsammen udgør en tretrinsraket, der får en gammel grungefan som mig til at finde skovmandsskjorten frem fra gemmerne. Produktionen og energien er præcist, hvor de skal være, og den flotte start lover rigtig godt. Desværre falder kadencen en del med det afdæmpede og lettere intetsigende nummer “Far Away”, og de efterfølgende skæringer er heller ikke synderligt ophidsende. “Woman To Forget” og seneste single “Boy” er floskelfyldte og forudsigelige, og teksterne flere steder så banale, at de grænser til det tåkrummende. “Alone” indgyder lidt håb med sin meget lovende start, men udvikler sig hurtigt til en tidstypisk 90’er-ballade uden bid. Er der virkelig ikke mere krudt i Deep Drive end det, vi hører på de første tre numre? Jo, heldigvis får sangene lidt mere ørehængerpotentiale, jo mere man dykker ned i pladens sidste tredjedel. “Finally You’re Home” har lidt tidlig Dizzy Mizz Lizzy over sig, hvilket rykker rigtig fint trods et noget tyndt omkvæd, men til gengæld har nummeret en guitarsolo, der passer fremragende ind, og dem kunne der generelt godt have været flere af på Human. Bare fordi guitarsoli stort set var bandlyst, da grungen gjorde sit indtog, betyder det altså ikke, at de skal forblive fuldkommen forbudte 30 år senere.
Slutteligt byder Deep Drive på pladens fedeste nummer, “Drowning”, der har været fremme i æteren siden januar, da den er første singleudspil fra pladen. Al den energi og eksplosivitet, man har siddet og savnet på pladens meget lange midte, bliver forløst her. Føj, det er et godt nummer.
Godt begyndt…
Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at Deep Drive er en yderst talentfuld trio. Joachim Rahbek Iversen – husk det navn! – tør jeg godt kalde en af landets dygtigste rocksangere. Han har et imponerende register, der fremkalder gåsehud og ståpels, når han rammer de højere toner, og Human er absolut et lyt værd alene på grund af hans enorme kapacitet. Men når det kommer til sangskrivning, kan man godt høre, at Deep Drive stadig er unge. Human savner ørehængere, og når man har lidt for mange kedelige numre med på pladen og samtidig ikke tør vove pelsen ret meget, efterlades man med en følelse af, at pladen havde været en del bedre og mere sammenhængende, hvis man havde skåret tre-fire numre fra. Alle må dog starte hver deres sted, og denne start for Deep Drive lover heldigvis rigtig godt.
