Dawn of Winter er et tysk band, der spiller doom-metal. De har efterhånden en del demoer og plader bag sig, men det er ikke et band jeg er stødt på før og kan derfor ikke sammenligne denne plade med tidligere materiale.
The Peacefull Dead sættes igang med "The music of despair," i et genre-karakteristiske mid-tempo guitar-riff. Ikke noget vildt hurlumhej her. Det er rent akkord-spil og kun en simpel guitarsolo sender guitaristen på en lille smul arbejde.
Sangene er dystre, selvom forsanger Gerrit Mutz synger med en ren og klar stemme, med kraftig, tysk accent. Teksterne kredser alle om frygtelige og modbydelige ting.
Det lykkedes dog bandet, på trods af den meget simple formel, sangene er bygget over, at skabe en plade der oser af stemning.
Produktionen kunne godt have været lidt bedre, selvom mange nok vil mene det er en del af genren, så mangler der lidt mere liv i lydbilledet. En ekstra guitarist, noget keyboard eller lidt mere liv i bassisten havde nok gjort mange underværker.
Et andet minus er at pladen godt kan virke lidt træg, når man når hen mod de sidste par numre. - og så kan Mutz's meget kraftige, tyske accent godt gå han og blive lidt enerverende at høre på.