Efter store vanskeligheder i at få fat i det rette line-up, har Gothic bandet Darkwell nu efter sigende endlig fået et stabilt line-up med Stephanie Luzie som frontkvinde. Jeg kan sige så meget, at Darkwell er noget af det kedeligste Gothic jeg har hørt, og det fænger mig overhovedet ikke. Det er lidt trist fordi man kan høre de er dygtige musikere, men de sange de har skrevet er så forbandet intetsigende, at man tror det er løgn. Og lyden er mega tynd. Men det allerværste er Stephanie's sang; den er så skrækkelig, at man krummer tæer. Hun kan nok synge, men hun har saftsusme ikke stået forrest i rækken, da der blev delt stemmer ud. Hun prøver at ramme samme tonelag som Taria fra Nightwish, men det lykkes slet, slet ikke. Der står i infosedlen, at sangene på intet tidspunkt bliver kedelige - yeah right! Det var en pest at høre CD'en igennem.