Der er næppe mange metalfans, der ikke i et eller andet omfang kender Darkthrone. Om ikke for deres musikalske udgydelser, så for deres betydning og alt hvad der ellers har fulgt med bandnavnet. Med udgivelsen af A Blaze in the Northern Sky startede de om nogen black metal genren, sådan som vi kender den i dag. Flere af deres tidligere albums er efterfølgende blevet genudgivet, og nu er turen kommet til Ravishing Grimness, bandets 7. udspil der oprindelig udkom tilbage i 1999.

Musikken på albummet veksler mellem på den ene side langsommere og mere stemningsfyldt black metal, og på den anden side hurtigere og mere catchy black metal. Godt illustreret ved åbningsnummeret Lifeless, der indledes med lyden fra et par piskeslag og derefter slår over i iskold stemningsbaseret black. Tempoet er her sat markant ned i forhold til de tidligere udgivelser, i særdeleshed sammenlignet med udgivelserne fra 1992-1994, og viser med al tydelig hvordan bandet har udviklet sig. På det efterfølgende nummer, The Beast (der efter denne anmelders ydmyge mening er albummets bedste sammen med Ravishing Grimness), sættes tempoet dog op igen. Og sådan skiftes der på det meste af albummet, selvom tempoet ikke helt når tidligere tiders hastighed.

Også produktionen er forandret. Tidligere var der en meget kold og rå lyd, mens lyden her er mere klar og er på den måde med til at understøtte det ændrede musikalske udtryk.

Dette er ikke Darkthrones bedste album, og heller ikke det mest betydende album de har lavet, men mindre kan også gøre det. Og Ravishing Grimness er stadig et forbandet fedt album, der bør stå i enhver black metal samling.