"Hvis Dimebag var i live, ville han høre Dark Days Ahead!"

Et spark i kuglerne af Groove metal er altid fedt, især hvis der rammes plet. Dark Days Ahead er i alt sit virvar opstået i en tid hvor døds metal opstår i overflod, men længe leve Panteras arv til metallen, hvilket er årtier siden de kom med deres udspil til os. Finnerne "Dark Days Ahead" har med deres udspil The Long Road South mikset deres egen lyd med groovet og det melodiøse. Alt i alt lyder det godt på tekst, men er det også som lyd?

Pladen er alt i alt, meget præcis. Der er ingen dårlig sving ved det første nummer Hail The Lonestar og magisk set fungerer det faktisk rigtig godt. Jeg er satme fanget i deres uundgåelige net af fjæs tæsk. For ikke at nævne "Bastard Son Of Disaster" hvor det til dels minder om intro riffet fra "Rage Against The Machines – Wake Up". Det er sikkert et rip-off, men bandet gør det til deres eget og det fungere. For fedt lyder det og en del hårdere. Med nummeret "Deadly Empathy" forstår bandet virkelig at sætte en dagsorden som ikke bare beviser hvor de hører til, men også en ordentlig omgang attitude. Lyden er og meget bevidst og man kan sagtens hører den tonen fra Pantera, uden den Crunchy lyd fra Dimebag, men mere lyden fra 2Ton Predator, som nok er sveriges bud på Pantera. Alt i alt er lyden velovervejet, ikke det bedste, men fin. Hele pladen er virkelig en lytter værd.

Alt i alt er Dark Days Ahead, hvis man er til Pantera og 2Ton Predator, et fedt album. Og ingen tvivl om at det fungerer for bandet. 7/10 skulls

Feee!