Halvunik symfonisk power metal Når et band brander sig selv med at de "Tager verden med storm" og "redefinerer en genre" tænker jeg for det meste "ja ja, den er god med jer". Det lykkedes dog til en vis grad for britiske Damnation Angels. De blev dannet i 2006, og har siden udgivet en EP der fik ret positiv omtale. Nu er deres debutalbum så kommet til Danmark. Det hedder Bringer Of Light, og selvom de ikke er så fantastisk meget anderledes, formår de at imponere. Albummet ligger, meget typisk for genren, ud med en symfonisk intro. Den er velspillet og lyder fed og ja ja, det har vi set så mange gange før. Der kommer lidt guitar til sidst, hvilket får en til at tro der kommer en glidende overgang. Dette er ikke tilfældet. Andet nummer, "The Longest Day Of My Life" starter med en violinintro, hvor guitar og trommer kommer hurtigt bagefter. Verset er meget melodisk, hvor vi primært hører klaveret. Power metal elementerne høres primært i omkvædet, og det gentager sig i løbet af albummet. Tempoet er sat ned på næste nummer, "Reborn", men det er kvaliteten ikke. Orkestret bruges rigtig godt her, og trommerne strammer sig også an. De mangler dog den samme unik-hed, som manglede på "The Longest Day Of My Life". Vokalen ændrer sig ikke meget, og det gør guitaren heller ikke. "Acerbus Inceptum" er det man kan kalde den anden intro, eller en slags passage. Her bruges symfoniorkestret primært, og det glider hurtigt over i "Someone Else", som også har en meget melodisk intro. Dette nummer er ret langsomt, og er primært for æstetikkens skyld. Den er da også meget rørende, men det er ikke ligefrem stille numre de er bedst til kan manhøre. Albummet slutter af med "Pride (The Warriors Way)". I starten kunne det nærmest minde om folk-metal, da der bruges fløjte og andre instrumenter man primært finder inden for den genre. Det ændrer sig dog hurtigt da der kommer violin på, og til sidst med guitarens indtræden. Verset er igen meget melodisk, dog med mere guitar end sædvanligt. Den guitar er dog taget fra omkvædet, som er knap så power-metal agtigt. Der kommer også et episk stykke halvvejs inde i sangen, som de slipper rigtig godt fra, samtidig med guitarsoloen. Alt i alt har Damnation Angels lavet et rigtig godt debut-album. De skiller sig ud fra andre bands i genren med deres brug af orkester, og fordi deres tekster ikke handler om drager. De er generelt anderledes i forhold til rigtig meget symfonisk power metal, men deres album er ikke særlig varieret. Sangene er ensformige (dog stadig rigtig gode), og specielt trommespillet ikke særlig innovativt. På trods af dette, formår de at skabe et interessant album, der ikke bliver kedeligt efter første gennemlytning, og som nok vil have en chance fremover. Trackliste

1.Ad Finem 2.The Longest Day Of My Life 3.Reborn 4.I Hope 5.Acerbus Inceptum 6.Someone Else 7.Bringer Of Light 8.Shadow Symphony 9.No Leaf Clover 10.Pride (The Warriors Way)

The longest Day Of My life er et af albummets bedste og længste numre.