Fear Factory får kamp til stregen

Mere fra den franske godtepose

Franske Dagoba er efterhånden fast inventar på den europæiske industrial-scene. Bandet har eksisteret i ikke mindre end 20 år, og bag sig har de seks studiealbums. Efter en udskiftning af både guitarist og trommeslager i 2016 er kvartetten nu klar til at supplere bagkataloget med den spritnye skive Black Nova.

Sort magi

Med Black Nova fortsætter Dagoba stilen fra deres forrige albums. Bandet leverer med andre ord en habil omgang industrial metal med store mængder groove og en vældig fed atmosfære. Inspirationen har den franske kvartet tydeligvis fundet i 90’erne og 00’ernes store navne, især Fear Factory og Machine Head.

Trods lighederne til de ældre plader har den rene vokal fået markant mere plads på Black Nova, end den havde på Tales of the Black Dawn fra 2015. Egentlig er frontmand Shawter ikke en særlig dygtig sanger, men de melodiske sangpassager skaber en virkelig fin kontrast til de mange brøl og den gennemgående aggressive tone. Den fine vokal bliver desuden bakket op af en endnu finere produktion; den allestedsnærværende Jacob Hansen har skruet en yderst raffineret og bastant lyd sammen for de franske drenge. Dog synes jeg sagtens, at de elektroniske toner må fylde mere! Hør bare breakdownet i ”Stone Ocean” – det er jo svinefedt.

Generelt er albummet ganske interessant, og de fire herrer formår at skabe en god variation mellem de enkelte numre. I ”The Legacy of Ares” er der fuldt tryk på: En ildevarslende cyber metal-stemning hersker, og onde growls slynges ud til højre og venstre. Mere stille går det på den forholdsvis radiovenlige ”Lost Gravity”, der nok er det tætteste, vi kommer på en ballade. Der, hvor bandet for alvor brillerer, er dog, når det hele gynger, og groovet tager over. Det sker i høj grad i femte skæring, ”The Infinite Chase”, hvor headbang-faktoren er faretruende høj. Ligeledes er det temmelig svært at sidde stille, når ”Inner Sun” hamrer af sted. De tunge power chords i versene blandes med melodisk sang i omkvædene, og resultatet er et meget fængende track. Dog kan der, som nævnt, sagtens skrues mere op for de elektroniske elementer – Dagoba kan bære det.

Det er en ordre

Det er tydeligt at høre, hvor Dagoba har fundet deres inspiration. Alligevel formår franskmændene at skabe deres egen lyd, hvor industrial og groove forenes på en frisk og relevant måde. Der er kælet for detaljerne, produktionen er lige i øjet, og numrene er fængende. Kom så i gang med at lytte! Tak.