Melo-Dmitriy

Guitaristen Dmitriy Mukhamedov har altid været en mand med stor passion for det melodiske islæt i metallen. Tilbage i hedengangne randrusianske 6 Degrees var det melodisk dødsmetal, der var på tapetet, og i Mushroom Cloud var vi ovre i noget melodisk thrash metal med lidt rocktendenser. I mandens seneste band, Cyan Insane, som sidst blev anmeldt på Heavymetal.dk i forbindelse med deres forrige EP, Out of My Way, er stilen en videreudvikling af Mushroom Cloud, men det virker overordnet hørt en kende mere retningsbestemt og fokuseret. Dette giver et ret fornuftigt billede af et band med potentiale. Lad os kigge lidt nærmere på Stab Your Demon.

En letfordøjelig anretning

Debut-EP’en Out of My Way kunne groft sagt beskrives som en blanding imellem nyere In Flames og lidt Children of Bodom samt tilsætningsstoffer fra andre melodiøse bands som f.eks. Trivium og Bullet For My Valentine. Stab Your Demon fortsætter ud ad samme vej, og brændstoffet synes at lugte ret ens. Guitarriffene og de lettere poppede omkvæd er i højsædet og uden tvivl omdrejningspunktet for EP’en, men rytmesektionen bakker stabilt op og følger trop.

Første sang er titelnummeret, og her præsenteres vi for en meget dominerende guitar. Der er lidt mere bid i aggressiviteten her end på resten af EP’en, hvilket jeg personligt hælder meget mere til, men omkvædet holdes stadig til den poppede side, så vi når aldrig helt derud, hvor det for alvor bliver farligt. Men alt i alt en ganske fin start. Den efterfølgende er ”Sick Mind”, og dette må næsten karakteriseres som EP’ens stærkeste nummer, eller sagt på en anden måde – det her har hitpotentialet, hvis Cyan Insane vil gå efter at ramme et kommercielt gennembrud. Det er velskrevet, og omkvædet tilpas letfordøjeligt for en bredere masse. Hovedriffet og måden, vokalen er skrevet på i versene, hvor der skiftes imellem musikalsk break og så Dmitriys raspende røst, er iørefaldende, og så får det hele ellers noget at leve af i solostykket.

Tredje udbrud ”Goblin Blood” er bygget op omkring en klassisk opskrift og leverer et ret markant hovedriff, og ja – et omkvæd, der også er forholdsvis poppet. Efter soloen ramler vi ind i sangens højdepunkt i form af et ret fedt stykke, der først indbyder til tunge sving med nakken og derefter skruer en kende op for tempoet. Afslutteren ”Insanity” er virkelig inde over In Flames-territoriet, og igen bæres fanen frem af den melodiøse guitar. Der er en god variation imellem de rytmebaserede passager, midt tempo og de lidt mere energiske indspark, men ellers gør sangen ikke så forfærdelig meget væsen af sig.

Internationalt potentiale

Cyan Insane har uden tvivl fat i mange gode elementer, når det kommer til at skrive melodisk metal med kommercielt præg og en lidt mere moderne indgangsvinkel. Det bliver aldrig rigtig thrash metal og heller ikke fuldblods metalcore, men vi er lidt derhenne af. Der er ingen tvivl om, hvor en del af inspirationerne kommer fra. De har gang i noget, som måske på sigt godt kunne hitte iblandt tilhængere af alternativ metal a la netop nyere In Flames og deslige, og hvis de lige får rettet lidt til rundtomkring, får en anelse mere kraft på vokalen og ikke mindst formår at skille sig tilpas ud fra mængden, så kunne vi godt snakke internationalt potentiale om nogle år.