Iscariot er britiske Cult Cinemas debut-EP, og lad det være sagt med det samme - det er noget af en blandet fornøjelse.

Stilmæssigt trækker bandet på metalcore, sludge metal, hardcore, thrash metal og black metal samt støjrock, så de kommer da rundt omkring på EPen - dog uden at man får det store indtryk af variation. Der gøres flittigt brug af dissonans og skingre akkorder, der ofte dukker op side om side med mere definerede riffs, mens trommespillet er ganske varieret. Dette skaber da en noget organisk atmosfære, hvilket bestemt er et plus. Men det er også denne meget flydende lyd, der gør, at EPen - til trods for den variation, der unægteligt er på skiven - giver et samlet indtryk af monotoni.

Iscariot er karakteriseret af eksperimenteren, og der er bestemt masser af positive øjeblikke på skiven, men der er et aspekt, jeg simpelthen ikke kan abstrahere fra, og det er Ivan Ferrerias skrigende vokal, der er belastende og irriterende for mine ører fra første til sidste strofe. Derfor er de dele af Iscariot, som jeg nyder mest, de instrumentale (og dem er der da heldigvis et par stykker af).

Iscariot er bestemt ikke det ringeste debut-udspil, man kan blive udsat for, og, er man til metalcore, støjrock sludge- og post-metal, og ikke har noget imod skrigende vokaler, så bør man bestemt tjekke denne EP ud.