"Widescreen cinema for your ears"
De spiller progressiv metal, med elementer af rock, jazz, folk og soundtracks. De bruger ikke vokalist, deraf betegnelsen "intrumentalt band". De hedder A Cosmic Trail og har base i Tyskland. De gør alt for at nedbryde musiske barrierer, og det kunne man første gang se på deres debutalbum Outer Planes, som fik meget positive anmeldelser. Nu er deres andet album II: Mistral så udkommet, og man må sige de lever op til deres motto, "Widescreen Cinema For Your Ears".
Albummet ligger ud med "Calm", som tydeligt bærer præg af jazz. Sangen er meget varieret, men skæve rytmer, en flittig guitarist, og en innovativ trommeslager. Det mest bemærkelsesværdig er manglen på vokal, men det kunne jo bare være en intro. Det finder man ud af at det ikke var på andet nummer, som heller ikke har nogen vokal. Nummeret starter med en rå guitar, fulgt af nogle rigtig flittige trommer. Her er også stille passager, hvor bassen er i fokus, og nogle mere episke passager, hvor der kommer lidt keyboard med. Det når også at blive helt atmosfærisk, så man nærmest fanges. Tredje nummer hedder "Cromlech", og er nok det mest rytmiske det har været indtil videre, i hvert fald i starten. Det er mere mørkt, og giver en følelse af at man nærmest bliver jaget. Derefter går musikken over i noget helt stille, som om man næsten svæver, og så begynder en guitar at spille, efterfulgt af resten af bandet. Musikken er generelt meget svært at forklare, men det er samtidig rigtig godt skruet sammen. Alle dele bruges meget varieret, og alle dele gør et rigtig godt stykke arbejde. Der bruges så mange forskellige elementer og variationer, samtidig med at de bruger mange forskellige instrumenter, men dog ingen vokal. Det er også en af de elementer der gør dem ret specielle. Det er et instrumentalt band. Albummet slutter af med "Mistral II", hvor der også kommer lidt violin ind i starten. Sangen er midt-tempo og en af de længste på albummet. Det er også meget varierende, og giver til slut en selv muligheden for at bestemme om deres "film" skal slutte godt eller skidt.
Man må sige at de lever op til deres motto. Det hele er lavet instrumentalt, og så kompliceret og på så højt et niveau, at deres musik er pokker svær at beskrive, så jeg vil mene det kræver en væsentlig musikalsk viden at forstå albummet til bunds. Jeg kan ikke rigtig sige andet end at hvis du er til progressiv metal, og godt kan undvære vokalen, så er de bestemt et lyt værd! Vil du vide mere, så skal du næsten selv lytte til albummet.
Her har du en albumpromo, som giver et lille hint om hvad man kan forvente sig.
Kommentarer (1)
bcvn90
Tidligere anmelder
Indlæg: 2
Det her album er sublimt. Jeg
Det her album er sublimt. Jeg har brugt en del tid med det de seneste dage. Genistreg, det her!