Da Metalcore genren står i flor for tiden, skal der noget særligt til før man bliver virkelig begejstret. Den traditionelle Metalcore stil, hvor der spilles direkte efter bogen er, for mig, som regel ikke unikt nok. Derfor ses der i denne tid mange bands der forsøger sig med blandinger af Metalcore, Hardcore, Emo osv. Men det skal sgu stadig være interessant og værd at lytte til. Og ovenstående kriterie overholder Cannae ikke i min bog. Stilen er Metalcore, som Cannae egentlig spiller udemærket, men der er nogle ting der gør, at man som lytter kommer til at kede sig. Én af tingene er at der gennem CD'ens 34 minutter ikke er megen variation at finde. CD'en indeholder nogle rigtig fede Metalcore-perler, hvor især "Projector" og "Finest Mind" er værd at fremhæve. Men derudover er de fleste af numrene ligegyldige skæringer som minder en del om hinanden og man kunne godt ønske sig at Cannae varierede stilen lidt mere på "Horror". En anden ting som trækker skiven ned er vokalen, da denne stort set ikke varieres overhovedet, men derimod kører med samme halv-brutale growl hele vejen igennem. Det der gør at jeg ikke placerer "Horror" helt i bunden af karakterstigen er nogle velspillede soloer som fortjener bedre omgivelser, da der virkelig er noget fed tråd at finde i mange af numrene. Der er sikkert Metalcore fans der synes, at denne skive er tilfredsstillende, men Cannae imponerer mig altså ikke.