Vølvens spådom
Da Brothers of Metal (BoM) udgav deres debut, Prophecy of Ragnarök – en velkomponeret og underholdende plade – var det første kapitel i en større saga, som tog os ind i nordisk mytologis fascinerende verden. Nu er det syv mand – og én kvinde, store band tilbage med deres tredje album, Fimbulvinter, som denne gang lader sig inspirere af digtsamlingen Vølvens Spådom. Dette gamle digt fortæller historien om verdens skabelse, menneskets oprindelse og kampen mellem guder og jætter. Kort fortalt opsøger en udslidt, fattig mand vølven for at kende sin og verdens skæbne. Hun genkender ham hurtigt som Odin, jeg formoder grundet det ret iøjefaldende ansigtstræk, at han kun har ét øje, og advarer ham om profetierne – men vil de kunne standses? Helt så alvorligt tager BoM det dog ikke. Med et glimt i det ene øje og kreative friheder skaber de en kombination af power- og folk-metal, der gør det næsten umuligt ikke at synge med. Så skål og skrål!
Der er ingen dårlig vinter, kun dårlig påklædning
BoM har aldrig holdt sig tilbage fra at integrere folk-metalelementer dybt i deres musik, men på Fimbulvinter eksperimenterer de også med flere genrer – blandt andet glam metal og traditionel heavy-metal, om end resultatet er lidt blandet. Power-metallen er dog deres force, og når den rammer med fuld kraft, fungerer det fremragende. Et af albummets mange højdepunkter, ”Giantslayer”, er bombastisk, energisk og, vigtigst af alt, ualmindeligt fængende. Der er dog ingen tvivl om, at den svenske gruppe trækker meget på deres live-shows og dramatiske udklædninger, hvor vikinger, mjød og et vist element af selvironi forekommer, og man kan godt høre, at dette element er blevet en stor del af deres skriveproces. Der er ikke helt den samme tråd i denne udgivelse, som de to foregående, og det virker mere til at være et væld af (gode) singler end et samlet værk.
Kontrasten til vinter er sol, og i den forbindelse kan vi ikke komme udenom Ylva Eriksson, som har udviklet sig til at være en af de bedste kvindelige vokalister i hele Norden – i hvert fald hvis det kommer til rå vokalstyrke og sang-teknik. Hun er et absolut lyspunkt på udgivelsen, og når man kombinerer hendes vokal med Joakim Erikssons dybe brøl eksempelvis på ”Heart of Stone” fungerer det glimrende. Kombinationen er dog ikke ny, og på den måde forbliver Fimbulvinter en meget traditionel efterfølger.
Hvad, der dog har ændret sig, er, at svenskerne eksperimenter mere. Til tider virker det utroligt godt eksempelvis på folk-nummeret ”Rivers of Gold”, der er en langsom ballade med akustisk guitar og fløjte, der kan sammenlignes en smule med ”Weaver of Fate” fra Emblas Saga. Til andre tider er resultatet lettere forfærdeligt, som på nummeret ”Heavy Metal Viking”, der ivrigt forsøger at kombinere klassisk heavy metal og glam-metal, men nummeret er pinagtig kikset hele vejen igennem, og passer på ingen måde med albummets tråd. Eller mangel derpå. Spilletiden er 57 minutter, og her kunne sagtens være skåret et nummer eller to væk, eksempelvis ”Ratatosk”, som ikke bidrager med særligt meget. På trods af disse små detaljer, forsætter BoM dog med at levere kvalitet frem for kvantitet.
Så er der serveret
BoM har uden tvivl en af de bedste sangerinder i Norden i Ylva Eriksson, og bandets musik er fyldt med livsglæde og en optimisme, som selv de mest garvede metalfans kan blive revet med af. Den svenske gruppe leverer endnu et stærkt album med Fimbulvinter, som, trods et par mindre heldige eksperimenter, står som en gennemført og engagerende udgivelse. Et det bandets bedste udgivelse? Næppe. Den æra tilfalder Emblas Saga. Men svenskerne har endnu engang serveret sig selv på et sølvfad, når der skal bookes bands til de kommende festivaler. Det bliver en stor 8’er herfra!
