"For The Love Of Art And The Making" er uden tvivl ét af de mest særegne og krævende albums jeg til dato har hørt. De folk der fandt "Section X" progressiv og svært tilgængelig, kan godt forberede sig på at slå lyttelapperne ekstra ud her, og vende sig til tanken om, at der hér er tale om et album der kræver din fulde opmærksomhed – såfremt du har til hensigt at prøve at forstå dette album. Nu er album måske nok så meget sagt, for faktisk er der kun ét nummer herpå – men det er så til gengæld delt op i 43 sektioner, med en samlet spilletid på knap 38 minutter. Disse sektioner kan lytteren så sætte sammen (f.eks. via shuffle knappen), og nye døre åbner sig. Dette tiltag lyder jo ganske spændene, men jeg synes helt bestemt at "For The Love Of Art And The Making" bedst egner sig til at høres igennem fra start til slut, på ganske normal vis. Men selvom jeg valgte den nemme løsning (som dog bunder i at albummet’s flow bevares bedre), er der stadig tale om en episk rejse, der kræver mange lyt. Men lige pludselig bider den sig bare fast, og de utallige seje, flotte og dunkle melodier, skaber et stort stemnings billede inde i dit hoved. Jeg fristes dog til at mene, at albummets styrke også lidt er dets svaghed, fordi det er umuligt (i hvert fald for mig) at nyde dette album i mindre dele. Jeg er nødt til at tage hele turen igennem, når den ryger på anlægget, hvilket vil sige at der hver gang går 38 minutter. Men er det en ulempe? – næ, ikke nødvendigvis. Men jeg synes heller ikke det virker, at prøve at sammensætte sektionerne tilfældigt. Der forsvinder simpelthen lidt af den røde tråd, men idéen er ellers godt fundet på (hvis blot det virkede optimalt). Dette er også grunden til at albummet ’kun’ får 8/10, men der er ingen tvivl om at Finn Zierler er et absolut unikum på den danske metal scene, og fortjener masser af roser med på vejen. Dog er det også værd, og på sin absolutte plads, at fremhæve resten af bandet, fordi samtlige medlemmer bidrager med en virkelig flot indsats. Musikalsk virker det denne gang en tand mere yderliggående, hvilket jeg kunne forestille mig skyldes, at Jacob Hansen har haft en tydeligere finger med i processen. I hvert fald er der passager herpå, hvor guitarerne har fået lidt mere grums. Endnu en gang har der været udskiftninger på sangposten, som nu varetages af svenske Björn Jansson, og sandt at sige gør han en fyldest god erstatning for Kelly Carpenter, da han ligger ganske tæt op af netop Carpenter, men til tider også Jorn Lande (som lagde vokal på "Devil’s Hall Of Fame"). Han passer, med andre ord, ganske glimrende ind i Beyond Twilight’s kringlede univers, så kunne du lide de to foregående fuldtræffere, skal du klart slå til her.