Så faldt det i mit lod at anmelde Avantasias to-hovedet monster ;"The Wicked Symphony" og "Angel of Babylon" . Til de af jer der ikke lige er med, er Avantasia et projekt, orkestreret af vokalist og sangskriver Tobias Sammet (fra Edguy). Disse to seneste skiver er part to og tre af en trilogi, der lagde ud med "The Scarecrow" fra 2008. De to albums der udkommer samtidig, har jeg valgt at anmelde under et, så det bliver den samme anmeldelse du får at læse hvis du slår op under "The Wicked Symphony", dette simpelthen fordi det er tænkt som et samlet værk. Avantasias nye udgivelser er en imponerende "rock-opera", med hovedvægten lagt på vokalpræstationerne, og når man ser på "rollelisten" er den da også ærefrygtindgydende og tæller bl.a Russell Allen, the mighty Jorn Lande, Michael Kiske fra Helloween, Jon Oliva osv. Man kan måske tænke sig en mere straight og true power-metal udgave af Ayreon, så er det ikke helt skudt ved siden af. Det er symfonisk melodisk power-metal af den type som specielt tyskerne elsker, og den er da også strøget direkte ind på en 2.plads på deres album charts, hvilket jo er ganske godt klaret. Selv om vægten er lagt på vokalpræstationerne, skal man nu ikke kimse af de resterende musikere her, som bl. a tæller Alex Holzwarth på et par numre (hail Sieges Even!!), bassisten fra Helloween, guitarister fra Gamma Ray og Stratovarius, for bare at nævne nogle få. Der er med andre ord ikke noget i vejen med håndværket og produktionen er også super i orden. "The Wicked Symphony " lægger ud med titelnummeret, der er et 9 min. langt track feat. imponerende vokalarbejde af Russell Allen, Jorn Lande og Tobias Sammet selv. Han er faktisk en habil sanger, men det er nu alligevel modig at stille sig op til skue blandt de to andre herrer, og der er heller ingen tvivl hos mig om hvem der styrer dét show. Efterfølgende skal vi pines med nummeret "Wastelands" der er en træls Scorpions-agtig ballade, med de styggeste klicheer i genren, og det er meget tæt på at jeg giver op der. Og det er lige akkurat der jeg synes Avantasias svaghed ligger, det er simpelthen for klichepræget. Det er seriøst melodigrandprix materiale vi er i selskab med på de ikke så få ballader der er på de to skiver. Heldigvis har de en smule mere held med 4. track "Dying for an Angel" der også er single udspil nr. 1 fra pladen, der er en habil power ballade feat. Klaus Meine fra Helloween, og er man til Helloween vil man elske det. Personligt har jeg noget svært ved at sluge "The Wicked Symphony", bortset fra passagerne med gåsehudsfremkaldende vokal præstationer af Jorn Lande specielt. Han er altså fænomenal, og får heldigvis forholdsvis meget plads på begge skiver. Det går heldigvis langt bedre med "Angels of Babylon" der overordnet set er mindre pompøs, lidt mindre selvhøjtidelig og mindre traditionelt rent kompositorisk, i det mindste på nogle af numrene. Titelnummeret "Angel of Babylon" er et godt eksempel. Kanon keyboardsolo af Jens Johansson løfter det lige et par trin op ad himmelstigen! Øvrige numre der skiller sig ud er "Death is just a Feeling", der har en "cirque macabre"-agtig intro og et godt tungt mellemstykke og vokal af Jon Oliva, og "Symphony of Life" der har eneste kvindelige vokal, og en utrolig dybde og tyngde i produktionen. Sammenfattende vil jeg sige, at jeg generelt elsker det teatralske og historiefortællende, og tager hatten af for det "værk" disse to skiver repræsenterer. Når det så er sagt, så er der alt i alt for lidt kød på det, det er for cheezy og ind i mellem pladderballeagtigt. Pragtpræstationer af alle involverede, men gode skuespillere alene gør ikke en film til stor kunst heller. I små doser og udvalgte numre kan dog sluges hvis man har meget stærk kaffe i nærheden, og Jorn Lande får lige et ekstra smækkys med på vejen!