På sin vis er det meget det samme ordvalg der kunne bruges her, som i beskrivelsen af "Piece Of Time", så har du læst min anmeldelse af netop dén skive kan du trygt fortsætte her. Ja, faktisk havde jeg tiltænkt at skrive én stor anmeldelse over begge skiver ("Elements" er endnu ikke røget i mine hænder), men sådan spillede klaveret ikke lige :-). Nuvel, så ligger "Unquestionable Presence" i fin og perfekt forlængelse af debuten, og dermed snakker vi stadig respektindgydende nørd død med læssevis af bombastiske skævheder. Alt sammen krydret med Kelly Schaeffers hæse, raspende og aggressive vokal der nok burde kunne tilfredsstille en del fans af Chuck Schuldiner og Death. Der er ingen tvivl om kult faktoren på disse to modige skiver fra Atheist, hvor der brilleres på et kompositorisk snørklet niveau som vil få enhver matematiker til at klappe i hænderne af fryd. Herpå går nemlig både kaos og mening op i en højere enhed – i hvert fald for en del af os som også bruger musik til andet end baggrunds fyld. Jeg erkender dog, at der kan gå lang tid imellem min trang til at smide Atheist på anlægget, men når trangen til en ordentlig dødsskævert melder sig, er netop disse to skiver oplagte valg. Eneste klagepunkt på både "Piece Of Time" og "Unquestionable Presence", er den besynderlige nummeropdeling, da jeg har svært ved at se meningen/morskaben i at numrene ligger som eksempelvis nr. 16, 41, 66, 71 osv. (Men det er måske netop her matematikeren bør komme på banen!?). Derudover indeholder begge skiver også diverse bonusfyld, med mere eller mindre ligegyldige demoting og i den dur. Jeg holder mig til den rene vare, og den skuffer ikke her. Så køb frisk disse to udfordrende skæverter.