Hollandske The 11th Hour leverer på deres andet album Lacrima Mortis, en omgang kompromisløs, mørk doom metal. Tempoet er lavt, guitaren gentagende og vokalen veksler mellem ren og growlende.

Det er en meget dyster stemning, som der er at finde på Lacrima Mortis, og første nummer We All Die Alone sluttes da også af med en gentagende messen af sætningen death are calling. Så er grundstene ellers lagt til 52 min. indhyllet i dunkle og depressive tanker.

Som det høre sig til på en god doom skive, er tempoet skruet voldsomt ned, guitar stykkerne er tunge og vokalen veksler mellem at være mere klassisk 70’er heavy ala Black Sabbath, og mere grum og growlende. Vekslen mellem de to typer af vokaler, giver skiven et rigtig fedt tvist, og er med til at understege den dystre stemning, som man svæver i, så snart Lacrima Mortis går i gang. Derudover er det især opbygningen i de enkelte numre, og de forskellige instrumentale harmonier, som jeg lægger mærke til, da disse skruet fantastisk sammen.

I det hele taget er Lacrima Mortis et rigtig godt eksempel på, hvordan en god doom skive skal lyde. Der er meget lidt glæde at finde på albummet, men til gengæld bliver man hvirvlet ind i sine egne mørke tanker. Stemningen er perfekt til denne mørke årstid, hvor mørket omgiver os, og Lacrima Mortis er helt sikkert en skive, som skal nydes i de grå og regnfulde vinterdage. Alt i alt en godkendt skive, som folk med hang til genren og dunkle tanker, skal give en chance.