Heavymetal og Beta præsenterer: Club Demonic pt. II

Heavymetal og Beta præsenterer: Club Demonic pt. II

Heavymetal og Beta præsenterer: Club Demonic

På en aften som denne, hvor tre vidt forskellige bands har 40 minutter hver på scenen, og de har ikke blot inviteret fans, men også venner og familie, så publikum er ofte en broget flok. Beta var velbesøgt allerede en halv times tid før koncertstart, og der var umiddelbart masser at se til i baren – for til livemusik hører drikkevarer, som forsangeren fra aftenens ene band satte en stor fred streg under fra scenen. Publikum var veloplagt og alle fremmødte syntes at nyde alle tre bands. Måske fordi nærværet, spilleglæden og gåpåmodet fra hvert af aftenens navne var lige, hvor det skulle være. Ingen havde noget at tabe – man kan lige så godt gå all in, og det skal jeg love for, alle gjorde. Rækkefølgen af bands blev, som sidst, afgjort ud fra en lodtrækning for at sikre sig maksimalt udbytte af det musikhungrende publikum.

Død og pine

Hvis man åbner sit show med en optagelse af Jeffrey Dahmer, der fortæller om sine barnehobbyer, kan man godt forvente en omgang prygl. Septic Congestion spiller snusket dødsmetal og lod sig ikke begrænse af manglen på en trommeslager. Han var blevet sparet væk, så bandet, ifølge forsangeren, ”kunne være i en lille personbil”. Men når resten af bandet var så energiske og dedikerede, som det var tilfældet, gjorde det ikke så meget, at trommerne var båndede. Der var pig squealing hele vejen igennem – man blev af og til i tvivl, om gruppens numre overhovedet havde tekst – men publikum belønnede det hårdtarbejdende band med et utal af circle pits, og uanset om der var dybe filosofiske budskaber gemt i de gutturale brøl eller ej, så havde alle en fest! Forsangeren bællede i øvrigt en fandens masse øl på scenen og knappede dem op med tænderne – man er vel dødsmetaller. Publikums respons udeblev heller ikke, og Septic Congestion blev belønnet med et aktivt deltagende publikum.

Efter en lille pause blev der skiftet band og dermed også stil. Det er så nemt at booke tre ens bands og lade det være det, men at have tre bands, der er så forskellige som aftenens leverandører af underholdning, giver en helt anderledes dynamik i rummet, og det var sjovt at se så forskellige mennesker under et tag.

At danse er at leve

For Lost FM Radio Band er stærkt inspireret af de sene 50’ere og tidlige 60’ere, og duoen leverede en rasende energisk, yderst charmerende og utrolig velspillet koncert. Deres gode dansable melodier og de smittende hooks skabte fantastisk stemning hos de fremmødte, og selv mellem numrene blev der ikke hvilet på laurbærrene; forsanger Emil Lund talte til forsamlingen i samme excentriske toneleje, som han sang i, og det var tydeligt, at både band og publikum nød hvert eneste sekund af koncerten. Under andre omstændigheder havde det nok været svært at skulle gå på scenen efter et helvedes ondt dødsmetal band som Septic Congestion, men de gjorde det med bravur og stjal samtlige fremmødte hjerter med deres hudløst ærlige og no bullshit rock’n’roll.

Sammenlignet med vores første arrangement stod det lysende klart, at gode nyheder rejser hurtigt. Fremmødet var solidt, og med en masse billetter solgt i døren var aftenens bands sikret en god samling mennesker at spille for. Heavymetal.dk’s udsendte agerede DJ og sørgede for, at folks ører ikke kedede sig mellem koncerterne, og tog man det øvrige lydniveau i betragtning, var der ikke umiddelbart fare for et dyk i begejstringen. Forventningens glæde havde med garanti også noget at skulle have sagt, for efter to gode koncerter var det tid til at se, hvad sidste band kunne byde ind med. Spoiler alert: mere god musik.

Et flot punktum

Tag fire fuldstændig ulækkert dygtige musikere, som er vilde med Tool, Opeth og især Mastodon. Sæt dem til at spille i samme band og giv dem frie tøjler, så har du Kaiju. Disse unge knægte var vanvittigt dygtige. Ikke kun teknisk, men også til at skrue nogle meget interessante kompositioner sammen. Præcis som hos forbillederne i Mastodon er der ikke langt mellem det aggressive og det bløde, det onde og det gode, det snørklede og det simple. Udfordringen for mange bands af denne kaliber er at få lytteren til at bevare interessen i musikken. Hos Kaiju holdes balancen faktisk ret flot – musikken var spændende med gode iørefaldende hooks, samtidig med at lytteren blev udfordret af det høje tekniske niveau, og publikum var igen på mærkerne. Der var sågar moshpit og en enkelt crowdsurfer – det talte for et gensidigt engagement mellem band og publikum. Publikum belønnede aftenens sidste orkester, og de selv stod for en dejlig afslutning på en aften med spændende musik.

Set fra gulvet havde alle som en en forrygende aften. Der var ingen konkurrence mellem bands og kun positiv opbakning fra et engageret publikum. Flere havde fået øjnene op for værdien i at ryste posen og satse på en super hyggelig aften, og stemningen var i højsædet. Konceptet i at præsentere folk for varieret musik fra den nære undergrund blev denne aften understreget gennem mingling med pig squealfans og mødre til bassisterne. Vi ses igen d. 4/5 til mere dansk metal med spilleglæde og gejst.

Flere billeder fra koncerten kan ses her

Billedegalleri