Kunstnerportræt: Sofia Schmidt fra Ethereal Kingdoms

Ethereal Kingdoms er et ganske nyt band på den danske metalscene, som absolut skal ud over landets fysiske og musikalske grænser. Der findes ikke et band i Danmark, som gør det, Ethereal Kingdoms gør. Faktisk er jeg ikke sikker på, at der findes mange bands i verden, som gør det. Artiklen giver et indblik i forsangerinde Sofia Schmidts tilgang til bandet, forsangerrollen og hendes forbindelse til musikkens univers.

Ethereal Kingdoms: “Vi kan ikke lave musik uden hinanden”
Ethereal Kingdoms er bygget op omkring en symfonisk “grundform”, som hedder fire gutter på instrumenter og en smuk kvinde i front, som virkelig kan bruge lungerne. Men Sofia Schmidts syn på sagen er absolut ikke henlagt til grundformen og kønsrollefordelingen. Det er nærmest omvendt. Musikken er komponeret 50/50 mellem hende selv og Christian Rasmussen, som også er grundlæggerne af bandet. Faktisk kommer det aggressive og brutale kaos fra Sofias hånd og hjerte, sammen med de symfoniske og klassiske elementer, hvorimod Christian medbringer de smukke, emotionelle og nostalgiske elementer. Sammen bygger de det hele op.

Ethereal Kingdoms er ikke opstået gennem en flok mennesker, som har kendt hinanden siden skolen eller har fundet hinanden på en uddannelse. Ethereal Kingdoms er et designprojekt, der handler om at viderebringe en fortælling og de følelser, som kommer med den. Designprojektet kommer fra de to kreative hjerner, som i samspil skaber noget unikt monumentalt. Dette har været medvirkende til, at Ethereal Kingdoms helt har undgået undergrundsopstarten og nu, bare ni måneder efter udgivelsen af deres debut-ep, er strøget direkte ind på en pladekontrakt med Mighty Music.

Hvem er Sofia Schmidt?
Musikken kommer helt fra barnsben, hvor Sofia har spillet musik, siden hun var 11. Hun er multikunstner og kan spille på følgende instrumenter (foruden hendes sang): klaver, cello, trompet, trækbasun, en smule guitar og bas og så den eksotiske kantele, som er et traditionelt finsk strengeinstrument, der forklaret af Sofia “lyder lidt som en harpe lavet af nordlys, med meget genklang”. Interessen for metalgenren kom frem, da hun var 15-16 år og begyndte at eksperimentere mere og mere med, hvad musikken kunne presses til at blive. Sofia er under uddannelse som klassisk musiker med en baggrund fra musikvidenskab på Københavns Universitet suppleret med undervisning i klassisk vokal på Sjællands Kirkemusikskole og et dirigentkursus. Hun har sågar studeret under Nana Rashid, hvor Sofia har lagt stor vægt på et rytmisk/musicalorienteret fokus.

Efterfølgende har hun trukket sig selv længere og længere ind i musikkens verden og selvstuderet en hulens masse. Hun fortæller selv: “Musikalsk dannelse, forståelse og uddannelse er vigtigt for mig. Det er ikke et mål i sig selv, men det giver mig redskaberne til at slippe mine historier fri og skabe kunst. Når man forsøger at skabe en ægte hybridgenre som den, vi arbejder med i Ethereal Kingdoms, så er det vigtigt at have en forståelse for, hvad man laver, både klassisk og inden for metalgenren”. Dét at udforske musikken fylder meget for Sofia som kunstner, og hun bestræber sig på konstant at lære noget nyt og have viden om og forståelse for nye “cutting edge” tilgange til musikkens verden. Kantelen har en vigtig rolle her, da den er et element fra fortiden, som hjælper til at fremtrylle noget nyt og spændende til fremtiden. Det lyder måske pladderromantisk og komplet unaturligt i den verden, vi lever i i dag, men musikken er både for Sofia og mange andre en måde at forsvinde væk i en anden verden, en måde at få et afbræk og en måde at aflaste sig selv. I min snak med Sofia om at være kunstner fortalte hun mig, at en tur i skoven med kantelen er en mediterende proces, hvor hun opsøger sit eget rum i naturen, hvor musikken kan flyde frit. Ved sit klaver sidder hun ofte og laver partiturstudier af andre komponister for at undersøge, hvordan de skruer deres musik sammen. “Kompositionen af musikken er lige så vigtig for mig som at performe. Dét at skrive mit eget materiale giver mig muligheden for at optræde på præcis den måde, vi vil have det i Ethereal Kingdoms. Vi bygger kongeriger, stemninger, forestillinger”, fortæller Sofia. Når ikke der bliver taget udgangspunkt i fortidens tilgang til musikken, er det undergrunden, som er fokuspunkt i opdagelsen af nye tendenser. Både inden for metalgenren og den klassiske verden. Jo mere viden Sofia kan trække til sig, jo bedre mulighed er der for at forme de kongeriger, som Ethereal Kingdoms ynder at fremtrylle.

For Sofia er det vigtigste som kunstner det musikalske tilflugtssted, der bliver dannet, når hun udfordrer mediet til at kanalisere det kaos, som eksisterer i hendes hoved. Musikken giver en mulighed for at udtrykke de ting, som man måske ikke kan få sagt. Og det med ikke at kunne få tingene sagt gør også nogle gange, at vi har brug for at råbe. På den måde kommer vi ind på Sofias vokalteknik. Selvom hun er klassisk uddannet, betyder det ikke, at hun holder sig til rene strofer og højt toneleje, selvom hun har et stemmeomfang fra G under nøglehul-c’et til A over det høje sopran-C, intet mindre end tre oktaver (som for os dødelige betyder, at hun har et Mariah Carey-omfang, der siger spar to). Sofia growler også. Growl er for hende en stor og farlig lyd – en primallyd – der kan være chokerende og overraskende. Interessen i denne lyd kommer fra det ukonventionelle og socialt uacceptable i at skrige eller råbe et andet menneske ind i ansigtet, fordi man er vred, ked af det, bange etc., men at det er helt ok, så snart man står på en scene. Lyden i netop growl giver også frihed, især fordi det er en maskulin lyd, som man tidligere ikke har forventet, at kvinder producerer. Den skaber en androgyni, som Sofia medbringer på scenen. Den skaber frihed i et paradoksalt behov for at blive hørt; en lyd, hvor de inderste tanker brister, og det, man er bange for at sige, kan udtrykkes.

Scenen som frirum
Når Sofia går på scenen, handler det ikke om at fremvise et indøvet show til publikum; det handler mere om indlevelsen i rummet, som bliver skabt på scenen. Improvisation er et af de store ord, som kommer frem under vores samtale, der har drejet sig ind på, hvordan det er at afholde koncerter. Improvisation har en stor betydning, da Sofia ikke vil være fastlåst på scenen. Med fastlåst menes der, at Sofia ikke vil give det samme sceneshow koncert efter koncert, men at scenekunst handler om den taktile optræden, følingen med musikken og publikum. Hvad føles rigtigt, og hvordan har jeg og min krop lyst til at udtrykke dette? Sofia og jeg blev enige om, at metal handler om at bryde grænser, provokere en smule (eller meget) og i den grad om at udfordre sig selv og lytteren. Den anden dag beskrev Sofia sit forhold til scenekunst og musik:

“Min musik er et sted, hvor jeg kan frigøre mig i alle aspekter. Fra inderlig sorg til ophøjet glæde. Fra forfærdelig frygt til utøjlet vrede. Musikken er et sted, hvor alle følelser er okay. Scenen er rummet, hvor du transformerer det, som plager dig, til kunst. Hvor du forvandler noget destruktivt til noget inspirerende. Det er derfor, jeg udøver scenekunsten – for at give mening til meningsløsheden og vende denne til en udfoldelse af forundring, ærefrygt og orden”.

Musikken er noget, man skaber sammen i det sceniske rum. Musikken bliver derigennem et frirum; kreativt, udfordrende og transformativt for den, som står på scenen og udfører musikken. Når det så er sagt, handler rummet på scenen også om at give til publikum; give til de mennesker, som er der for at lytte og støtte og nyde. “Det ville ikke virke uden publikum”, siger Sofia – og hun har ret. Symbiosen mellem kunstneren og publikum skaber oplevelsen af en koncert. Det handler om kommunikation. Ethereal Kingdoms og Sofias optræden og kommunikation med publikum er karakteriseret af en intens og uforudsigelig tilstedeværelse til liveshows. Sofia udtrykker det rigtig godt selv: “Liveshows skal fucking sidde. Man skal spille fuldt ud til hvert show, for man ved ikke, om ens sidste show er i morgen”. Med den linje er det sidste, jeg vil skrible ned, at Ethereal Kingdoms er et band, som skal opleves. Sofias tilgang til musikken og nærværet på scenen er helt unik – og oplevelsen er noget helt særligt på den danske metalscene.

Lyt til Ethereal Kingdoms lige her og se Sofia på scenen: