Guttural Disgorge

Da aarhusianerne gik på scenen, var det med en selvtillid, der slet ikke passede til deres alder, erfaring eller størrelse for den sags skyld. De lagde ud med det første nummer fra deres seneste udgivelse, First Degree Murder, med maksimal energi og et callout, der på klingende midtjysk lød nogenlunde: ’Vi hedder Guttural Disgorge, vi kommer fra Aarhus, og vi kan godt lide slam’. Efter det øredøvende nummer blev der fulgt op med et ’Hva’ så, Lyngby? Har I det godt?’ Publikum anerkendte med nakkedrops og krabbedans. Jeg nød især slutgroovet i ”Blood Orgy”, hvor sammenhængen gik op i en højere enhed. Lyden var ikke super skarpt mixet, så den vigtige bas og trommerne, der gav bund til de slibrige downtempogrooves, druknede desværre ofte og blev noget mudder i stedet for slam – det var en skam.

På nummeret ”Elbow Deep Anal Fisting” fik bassen lidt mere plads, præcis nok til at give indtryk af et skarpt groove, og nikkende nakker kvitterede for de veludførte overgange.

Guttural Disgorge sluttede med ” Enthralled by Mutilation”, og der var god dans i pitten og klistrede downtemposekvenser at gå i gulvet til. Men det gik op for mig, at nummeret også fremstod som en sløj udgave af de tilstedeværende Guttural Slugs klassiske nummer ”Hacksaw Surgery”. For mig satte det de unge mennesker i et skidt lys, da de jo tydeligvis ellers har evnerne og idérigdommen til selv at lave noget fedt. Det, kombineret med den noget mudrede lyd, gjorde at aftenens præstation blev godkendt, men altså ikke en koncert, der for evigt har ætset en plads i historiebøgerne.

Sætliste:

1. First Degree Murder
2. Rotten Fetus
3. Hillbilly Homicide
4. Blood Orgy
5. Cerebral Syphilus
6. Elbow Deep Anal Fisting
7. Slamputation
8. Enthralled by Mutilation

6/10

Terrorpy

Lidt træls start, da et blastende, kaotisk lydlandskab, der fik alle op på tæerne og klar, pludselig stoppede, fordi dobbeltpedalen gik i stykker allerede 20-25 sekunder inde i første nummer. Den blev hurtigt fikset, og frontmand Jonas Guldfeldt Viuff fik padlet, indtil nummeret kunne starte forfra. Allerede i anden sang var det tydeligt, at Viuff havde leget grundigt med sin baslyd og producerede den helt lækre, raspende tykke ”Hammer Smashed Face”-lyd – jeg var imponeret. Dette var tydeligvis et band, der var vant til at optræde, og som forhåbentligt også er på vej ud til alverdens scener udenfor Danmark. ”Corpsebreaker” blev fremført i sublim, rå stil og meget fint vokalt af Viuff, selvom den bliver sunget af Andreas Truelsen fra Plaguemace på skiven og oftest også live. Terrorpy har nemlig delt plakat med Plaguemace en hel del de sidste par år. Da de så efterfølgende skulle i gang med den boblende, rullende og godstogstunge ”Somnambulist”, stillede Alexander Hall Kristensen, tidligere forsanger fra Hanging the Nihilist og spritny forsanger for Guttural Slug, sig op ved siden af frontmand Viuff og gav fuld bundgas på klamme, dybe growls og raspede squeals. Det klædte en i forvejen god sang at få så meget smæk på! Jeg selv stod bare og grinede fjoget over den kraft, Kristensen her viste, og så nu for alvor frem til at høre ham stå foran Guttural Slug for første gang. Vildt!

Jeg var glad for, at de havde ”Phlebotomy” med, som de spillede næstsidst. Et nummer, jeg har hørt utilgiveligt meget, siden det blev udgivet i slutningen af november 2024. Slutteligt vil jeg anerkende grydemester Christoffer Birkeholm Leth. Han gør et fantastisk stykke arbejde, der virkelig bidrager til den særlige Terrorpy-lyd, og han lægger nogle syge breakdowns og maskingeværblasts ned – måske ikke så overraskende, taget i betragtning at han spillede papkasse for Crown the Beast i sin tid. Et godt og ulækkert sæt, som udstrålede deres entusiasme og tekniske særegenhed.

Sætliste:

1. Gorging on Pus
2. Premortem Exploration
3. Transcendence through Amputation
4. Corpsebreaker
5. The Somnambulist
6. Ignition
7. The Void Unquestioned
8. Advanced Delusionary Schizophrenia with Involuntary Rage
9. Phlebotomy
10. Abominable Scene

8/10

Guttural Slug

Guttural Slug kom denne aften for at vælte Templet og fremvise deres nye forsanger Alexander Hall Kristensen, tidligere frontmand for Hanging the Nihilist. Det spændende var, om han kunne løfte de ekstra kilo, der er i at fronte slamming brutalt dødsmetal i stedet for new school deathcore.  Spændingen var for denne anmelder allerede delvist indfriet i den korte optræden med Terrorpy, men Guttural Slug har sange med en langt højere vokalkompleksitet. Det kræver alt fra de helt flæskeblævrende, lave bubblegutturaler til de lange komprimerede overtone-pigsqueals, som bagmand og komponist Mikkel Sørensen har lagt i de gamle numre. Fra første vokalanslag i ”Sirenens kald” – som er en lang dyyyyb dødsrallen af et growl, som fader over i én række tonale bubble-/øffegrowls – var alle i salen klar over, at Kristensen faktisk er helt i toppen af danske metalvokalister og de facto passer helt fint ind i truppen. Frontmanden var bakket up af en helt uforlignelig gruppe fra cremen af slam. For Guttural Slug er faktisk ikke kun et dansk fænomen, men er i slammiljøet global kendt som noget af det ypperste. Det har de tænkt sig at slå fast med en kommende skive, der efter sigende skulle være en tur tilbage til tyngden og teknikken fra Megalodon. Vi skulle lige have en omgang flæsketæsk med kødhammeren, da ”Hacksaw Surgery”-introen gjaldede ind over den store pit, der dominerede hele den forreste del af Templets propfyldte gulv. Derefter blev vi introduceret for ”Sang 3”, og man fik syn for sagen, at vi nemlig nok får en megalodon 2.0, da de tykke grooves, betonkrabbedansinducerende breakdowns og uvirkelige temposkift gjorde sagen helt klar. Jeg glæder mig til at høre, hvad de arbejder med. Det kommende værk må for mit og mange af de 150 tilstedeværendes vedkommende være den mest ventede udgivelse for 2025.

Knap var nummeret forbi, da Thomas Fischer fra Elitist trådte op på scenen ved siden af Kristensen for at give en helt særlig behandling af ”Plague of Filth”, startende med en wall of death, værdig til et stort slag fra Ringenes Herre. Fischer har været på lån hos Guttural Slug i en stormomsust tid uden fast tromme eller vokal i en genre, hvor det ikke er nemt at fylde de pladser. Det er måske lidt præmaturt ejakuleret, men dette øjeblik kommer i bogen som et af de mest rørende og fantastiske øjeblikke i metalåret 2025.

Guttural Slug sluttede overraskende af med ”The World Will Die Screaming”, efter at de lavede publikums tilråb om ”one more song” til et slam groove, hvor Mikkel Sørensen fik strengene til at skrige som et torturoffer. De startede nemlig sangen med at lade den nye frontmand rapgrowle den første del af nummeret. Det skabte en euforisk stemning blandt det veloplagte publikum. Slutteligt vil jeg sige, at lydmikset på Guttural Slug ingen plads efterlod til brok, men med en klar, sprød lyd, der passede perfekt til både de hårde, piskeslagsinducerende opbremsninger og muskelbils-accellerationerne, hvor den nye frontmand fik frit løb til lyde om kap med en hemimotor med turbolader.

Sætliste:

1. Sirenens Kald
2. Eyes of the Abomination
3. Paranormal Evisceration
4. Judgement
5. Swallowed by the Darkness
6. Hacksaw Surgery
7. Sang 3 (endnu unavngiven)
8. Plague of Filth
9. Eye of the Cyclops
10. Punishment
11. Isolated Insanity
12. The Earth Will Die Screaming

9/10