Med rødderne dybt begravet i bands som Morbid Angel, Deicide og til tider Emperor, baner de norske deathsters Zyklon sig vej gennem helvedes illuminerede porte, i form af brutalt oldschool døds spil, dødsskrål som ville gøre en person som David Vincent våd bag ørene, samt black metalliske elementer som kun "guderne" kan spille det. De enkelte numre er meget tekniske og er spillet med passion og kunstnerisk snilde. Største delen af numrene er fortrinsvis middellange og spillet i et meget hurtigt tempo. Tryms dobbeltpedal farer derudad med 100 km/t og Destructors/Samoths guitarspil ligeså. Den nye bassist og sanger Secthdamon trykker på alle tangenter i fuld vigør, samt skriger og growler så man skulle tro, at det var en klon af Vincent/Benton der havde lusket sig ind i min stue (scary :-). Generelt er "Aeon" en fed brutal døds/black skive, men det er som om at bandet sådan ca. halvvejs på skiven taber pusten og dermed mangler ideer. Perspektiverne er ikke længere til stede, hvilket udmønter sig i at man har svært ved at adskille de enkelte numre fra hinanden. Dermed ikke sagt at "Aeon" mister sit fulde format, for der er stadigvæk, og det gælder for enhver elsker af brutal døds black metal, for fede elementer i selve musikken, til at man kan ignorere et band som Zyklon!