Ligegyldig er det ord man sidder tilbage med efter at have hørt hele Sylvans dobbelte live-cd "Leaving Backstage" igennem. Det er ellers ikke fordi bandet ikke kan spille, eller ikke har store ambitioner, men sangene er bare ikke særlig interessante. Musikken er klinisk poleret og der mangler simpelthen noget kant, der kan tilfredsstille et hungrende metalhjerte. Man savner noget der river og som gør, at man som lytter kan mærke at bandet vil noget mere med deres musik end bare stå og lire den af. På første CD er det tydeligt, at bandet har haft meget høje ambitioner om at vække hvad de nok selv betragter som deres mesterværk – "Posthumous Silence" - til live ved en koncert, men jeg synes forsøget løber ud i sandet og ender på ligegyldighedens losseplads. Udgivelsens anden CD er en live opsamling over bandets bedste numre gennem deres ti år lange karriere og er en smule mere interessant at høre på, men også denne CD bliver for stillestående i længden. Derudover har pladen overordnet set et problem som livealbum, da den udstiller forsangerens begrænsede evner – han synger alt for ofte på grænsen til det halvfalske. Læg dertil at der stort set ingen stemning er på optagelserne bortset fra en sporadisk klappen mellem numrene og at lilletrommen ofte lyder som om den bliver slået an i en tom hal og man må undre sig over hvorfor bandet overhovedet har ønsket at udgive en live-cd.