Black metal er typisk noget, der associeres med den norske scene, men før den norske black metal eksploderede ud på verdensplan i et orgie af kaos, dissonans og mørke, var der en gruppe bands i metalscenens undergrund, der var med til at sætte grundstenen for det, der endte med at blive til black metal. De mest kendte af disse er nok Hellhammer (senere Celtic Frost), Bathory og Venom, men der var et band mere på spil - nemlig, det mere obskure tjekkiske band Root. Hell Symphony er bandets andet album og blev oprindeligt udgivet i 1991. Skiven genudgives nu med tre live bonusnumre plus to originale numre i form af "The Oath" (som bedst kan betegnes som satanisk grindcore) og "Satan's March" (der har interessante orientalske undertoner).

Stilmæssigt befinder Root på denne skive sig i nogenlunde samme område som Hellhammer og Venom. Således bydes der primært på black-thrash, der ganske vist er mindre primitivt end Venom og Hellhammer, men som på ingen måde er mindre aggressivt. Åbningsnummeret "Beelzebub" bygger primært på rasende hyper-thrash riffs akkompagneret af næsten-blastbeats. "Belial" er en lidt tungere black-thrash-sag med en kaotisk guitasolo (der dog morfes over i noget ret melodisk) og en harsk vokal, man sagtens kunne støde på i en black metal-sang fra 2012, og "Lucifer" lyder en kende inspireret af Slayer riffmæssigt. Som "Belial" er "Abaddon" et af de numre på skiven, der minder mest om moderne black metal (eller måske snarere blackened death metal), mens "Asmodeus" kombinerer tunge dommedagsrytmer med en mere Hellhammer-orienteret primitiv form for thrash metal, hvilket også gælder for dele af "Leviathan". "Astaroth" fremstår lidt mere kaotisk i sin struktur, da den kombinerer black-thrash med mere folkeagtige vokalmelodier. Ligesom "Loki" byder den dog også på riffage, der ikke er ulig noget af det, man hører på Deaths første tre skiver.

"The Prayers" og "Satan" er nok skivens afstikkere, da den første er en atmosfærisk sag med akustiske guitarer, og den anden kun består af trommer plus vokal (hvis man kan kalde Big Boss' råben, skrigen, klynken, og snakken for vokal). Begge disse numre er interessante i kontekst af Roots historie. Bandet skulle senere blive kendt for deres unikke og eksperimenterende, til tider avant-garde, dark metal-stil, og disse to numre skuer således på en måde fremad mod bandets senere udgivelser. Big Boss eksperimenterer med en del forskellige vokaltyper fra skrig over growls og hvæsen til dyb baritonvokal. Det er ikke alle hans vokaleksperimenter, der virker, men - igen - de er interessante i et historisk perspektiv, da han senere blev kendt for sin dybe og unikke baritonstemme, der blandt andet kendetegner deres mest legendariske album The Book.

Hell Symphony er bestemt ikke verdens bedste plade, men der er ikke desto mindre nogle rigtigt gode black-thrash numre på. Desuden bør man, hvis man er interesseret i tidlig black metal, og hvis man kan lide Hellhammer og tidlig Celtic Frost, tjekke den ud. Kan man lide Hellhammers primitive black-thrash og den mere avant-garde retning, de tog, da de blev til Celtic Frost, er der god mulighed for, at man også kan lide Roots Hell Symphony.

Tracklist 1. Belzebub 2. Belial 3. Lucifer 4. Abaddon 5. Asmodeus 6. Satan 7. Leviathan 8. Astaroth 9. Loki 10. The Prayers 11. The Oath 12. Satan's March 13. Lucifer [Live] 14. Leviathan [Live] 15. Song For Satan [Live]

Lyt med her på Leviathan