Fra tid til anden sker der det, at man får noget musik til anmeldelse, der er så poleret, at det er tvivlsomt hvilke metalkøbere der vil investere i det. Dette album er ét af slagsen, og selvom jeg er så heldig ikke at eje en radio, vil jeg mene at der findes mange numre på den kommercielle top 20 liste, med betydelig mere kant og råhed. Heldigvis er jeg rummelig og hviler i mig selv, så selvfølgelig kan jeg godt høre, at der gemmer sig nogle gode ting på albummet. I hvert fald hvis man er til melodi og glatte klangflader. Ja, det kommer næppe som en større overraskelse, at vi her har at gøre med et AOR/melodisk hard rock album, der givetvis vil falde i god jord hos fans af Journey, Bon Jovi, Mr. Big osv. Nogle vil måske genkende Michelle Luppi som sangeren fra Vision Divine, og på dette, hans første solo album, må man sige, at han har taget skeen i egen hånd, idet han udover at være sanger og sangskriver, også fungerer som keyboarder, tekniker og producer. Derudover medvirker en lang række hyrede musikere til at udfylde de andre roller. Det kræver utvivlsomt sit overblik, og jeg synes sgu Luppi slipper ganske hæderligt fra det. Der er i hvert fald intet at udsætte på den krystalklare produktion, og efter et par gennemlytninger synes hans vokal også at passe ganske glimrende ind i de enkelte numre. Nuvel, så er denne type musik mig i længden nok en tand for tandløs, men det rokker ikke ved, at jeg synes han har fået banket sig et godt stykke håndværk sammen. Derudover fornemmer jeg også, at mandens dedikation til projektet skinner godt igennem, og hvor der er en vilje er der som bekendt en vej. Min vej lugter dog mere af svovl end "Heaven".