Memoir Sonata - Seven Hills of Rome

Seven Hills of Rome

Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Symphonic Power Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 7,3/10 baseret på 3 stemmer.

Meanwhile i Ribe

Memoir Sonata er et Ribe-baseret orkester, hvor de tre grundlæggende medlemmer, Benjamin Pedersen på bas samt Martin Stage og Emil Hoffmann på guitar, har kendt hinanden siden 3. klasse. Sidenhen er bandet blevet udvidet med den tjekkiske trommeslager Dom Uskrt og den slovakiskfødte forsanger Veronika Gamborg. Memoir Sonata præsenterer os lyttere for storladne historier fra hele verden. Det er en yderst unik og frisk lytteoplevelse, der både er smuk i sang, lyrik, komposition, samspil og produktion. Det er et rigt og dybt univers, hvor Gamborgs stemme og resten af bandets flotte samklang løfter musikken op på et højt niveau.
 

Verden rundt på 58 minutter

Det høje niveau er noget, der meget tydeligt kan høres på en af pladens bedste skæringer, ”Opera of The Magic Flute, Act I”. Her startes der med en meget teknisk og powerfuld guitarintro, alt imens baggrunden males med store symfoniske melodier, som om Mozart lige har fået en metalfeature. Herefter træder Gamborg ind i nummeret med sin flotte sopranskønsang og højere register, som læner sig op ad operalignende segmenter, alt imens det symfoniske lydbillede er vokset endnu større med kor og højere intensitet på det instrumentale. Næsten som man kender det fra symfonisk blackmetal-bands som Lamentari eller Dimmu Borgir, dog uden et helt lige så mørkt lydbillede. Det er yderst sjældent, at vi hører denne type musik på den danske scene, men hold op, hvor er det tiltrængt. Hvor Finland har Nightwish, Holland har Epica, kan Danmark nu også stolt sige, at vi har noget at byde ind med. Det er ligesom at få serveret et glas vand, og når du får det i munden, opdager du, at der er bobler i. Det er nyt, forfriskende, overraskende og potent.

Det er et storslået univers, vi tids- og tekstmæssigt bliver præsenteret for. Det er sange om kærlighed og tab, historiske slag og grumme krigshistorier. Albummets titelsang, ”Seven Hills of Rome”, tager os med på en tur tilbage til tiden før Kristi fødsel. Det er fortællingen om de syv høje, der ifølge romersk mytologi udgør hjertet af Rom. Det er et progressivt metalnummer, hvor vi kan høre metallens kraftfulde guitarlyde, der er blandet med de komplekse kompostionsstrukturer og specielle taktarter, alt sammen understøttet af skønsang. Tempi kører op og ned, der tilsættes lidt munkekor, riffene er meget melodiske, og der er nærmest en glad stemning, der gennemsyrer sangen. Det virker, som om at Memoir Sonata har satset alle deres penge på både rød og sort farve på rouletten i håb om at ramme alle lytteres smag.

Vi er med i fortællingen om den døve Beethoven, der siger farvel til det Wien, han kender, men som han i minderne for evigt vil huske. Alt sammen i den smukke lukker ”Memoir Sonata”, der har en direkte reference til ”Måneskinssonaten” af netop Beethoven. Det er en meget smuk og melodisk ballade, der i midterstykket begynder at blive en smule mystisk. Pludselig går den tekstmæssigt over i en meget fordansket tekstoplæsning, der akkompagneret af et fedt midterstykke med heavy metal-guitarspil næsten redder den på målstregen, og tilbage igen til skønsangen. Hvad skulle det gøre godt for med den oplæsning? Den er malplaceret.

”Hva’ så, er I klar derude?"

Er Danmark klar til Memoir Sonata? Ja, 100 procent, hvis man er klar til symfonisk metal. Det her er i en klasse for sig selv, og det trækker på så mange historiske referencer, så man næsten fortjener at sidde med et hæfte med lyrikken i, imens man lytter. Det vil i alle henseender skabe en større forståelse for budskaberne i musikken og den kognitive forståelse. Hvor der med fordel kunne rettes lidt op, vil være på den mandlige vokal. Den lyder som uinspireret og uøvet oplæsning, og det virker meget malplaceret i forhold til den flotte sopranstemme fra Gamborg. Hendes stemme er meget flydende, hvorimod den mandlige oplæser taler meget hakket og danglish og uden at være i nærheden af rytme. Det er synd og bør forfines, hvis det er noget, der skal være gennemgående fremadrettet. Har man en forsanger, der synger sopran, som lyder, så englene synger, og er meget klar i klangen, skal et evt. akkompagnement være tilsvarende, ellers falder fornøjelsen til jorden.

En meget flot debut, der dog trænger til lidt finpudsning. Kom så ud på spillestederne og fold jeres vinger ud.
 

Tracklist

  1. Ancien Régime
  2. Vitruvian Man
  3. The Rōnin
  4. Lawrence of Arabia
  5. Pneumonic Plague
  6. War in the North
  7. Seven Hills of Rome
  8. Opera of the Magic Flute, Act I
  9. Enigma
  10. Memoir Sonata

Kommentarer (3)

Henning Gamborg

Seven Hills Of Shit

Det er skudda piiinligt. Hvorfor anmelde sådan noget lort der ikke kan sælges i Danmark. -Men fedt nok med Dom Uskrt på trommer ???? Og kære gamle Veronika Gamborg forsøger da også at lyde som en hundehvalp der bliver jokket over halen.

Maria Helene Buch Hansen

..

Din kommentar stinker langt væk af en der bare vil brokke sig for at brokke sig. At kalde musik for "lort", bare måske fordi det ikke lige var ens kop the, er virkelig op af bakke, da der intet grundlag er for din kommentar, så vidt jeg kan læse.

Derudover bør du måske lige educate dig selv, bare en smule, for det er ikke Dom der spiller på selve albummet, men er en del af bandet nu. Men tekniske detaljer er vel heller ikke vigtige, når man kun er ude på at lege "sur gammel mand".

At anerkende teknik og musikalitet er en spidskompetence som du tydeligvis ikke besidder, så synd at du overhovedet får taletid.

Henning Gamborg

Hej Karen

Det er ikke op af bakke at kalde en kop dårlig the/kaffe for lort. Det er bare "smooth sailing". Måske du skulle educate dig langt ud i skoven, -og tag din hest Sabrina med derud.