Det svenske dødsmetal band Evocation har efterhånden en del år på bagen. Bandet blev stiftet tilbage i 1991, og var dengang med på vognen af old school dødsmetal, med den tunge lyd og langsomme toner. Efter at have været splittet i flere år, blev bandet gendannet tilbage i 2005, og efter gendannelsen har bandet stille og roligt bevæget sig væk fra den tunge old school død, til en mere moderne Götheborg lignende død. Jeg ved ikke om det er alderen, som er trukket bandet i denne retning, men det nyeste udspil Illusions of Grandeur, bevæger endnu længere ind i den moderne død.
Min umiddelbare første tanke, da Illusions of Grandeur går i gang er, at det er den forkerte skive, jeg har sat på. Første nummer ”Illusions of Grandeur” minder umiskendeligt meget om noget, der er taget fra Amon Amarths bagkatalog. Især guitarakkorderne og nummerets opbygning har mange ligheder, men vil ikke gøre mig klog på, hvem der har stjålet inspiration fra hvem.
Illusion of Grandeur er en fin sammensat plade, og der er en rød tråd gennem hele skiven. Jeg vil her godt klantre Evocation for, ikke at prøve nye elementer af i musikken. Numrerne er af teknisk høj kvalitet, men det er samtidig et forbandet sikkert udspil, hvor der ikke rigtig skal prøves noget nyt af. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at med så stor erfaring som bandet indeholder, at de havde prøvet at tilføje lidt ekstra elementer til deres musik. Det bliver hurtigt en plade, som minder om noget, man allerede har hørt, og selvom der er flere gode numre på skiven, har jeg svært ved at skille dem fra hinanden.
Og det er måske, hvad der er mit største problem med Illusions of Grandeur. Skiven er alt for stilren, og der er ikke et nummer som stikker ud. Evocation har valgt den sikre vej, hvilket teknisk fungerer rigtig godt, men jeg mangler noget glød og noget mod. Skiven bliver simpelthen kedelig efter de første par gennemlytninger.
Illusions of Grandeur er umiddelbart en ganske ok skive, men der mangler mod mandshjerte til at prøve noget nyt. Numrene er alt for ens, og de er svære at skelne fra hinanden. Variationen er tabt til den sikre vej.
Her er en smagsprøve på Illusions of Grandeur. Nummeret er titelnummeret fra skiven, og måske det der har den største Amon Amarth lignende lyd. Bedøm Selv.
