Den norske dødsbrigade er med fire albums efter et ikke helt ubeskrevet blad mere. Bandets brutale dødsmetal har vundet en del genklang i de internationale farvande. For den uindviede kan bandets lyd beskrives som en god sjat Deicide, tilsat enkelte thrash elementer plus en smule sortmetallisk raseri. Desuden skal det siges at bandet er iblandt de absolut brutaleste grupper her i norden, dette skyldes nok bandets tilnærmelse til den amerikanske dødsscene end den nordiske. "Genocide" er da også 80 % af tiden en ren massakre, hvilket af og til kan virke en smule trættende i længden. Men heldigvis har bandet også mere afvekslende numre, som især "Hell On The Eastern Front", der endda har enkelte Nile lydende riffs her og der. Nummeret er også det mest episke på skiven. Personligt havde jeg ønsket et eller to mere af denne slags til at bryde den brutale monotoni på nogen af sangene. Men alt i alt kan man roligt anbefale denne skive til dødssvende med hang til amerikansk kødpølse og andet godtfolk, alle andre bør nok tage en styrthjelm på inden de lægger øre til.