Et skud klassisk rock
Tilbage i 2015 udgav Blended Brew deres debutalbum Hand Patrones. Et album, der modtog en masse rosende ord rundt omkring i rockmiljøet, og som var præget af klare inspirationer fra 70´ernes rockscene krydret med noter af 90´ernes grunge og råhed. Siden da er det blevet til EP´en Laughing At Your Feet tilbage i 2016, som trak dem i en lidt mere moderne retning, og yderligere har bandet turneret både i USA og Kina samt som support for selveste AC/DC. Nu er det endelig tid til en ny fuldlængdeudgivelse med albummet Shove It Down, som bygger videre på de tendenser, der var at finde på Laughing At Your Feet, så nu bliver det spændende at se, om den svære toer lever op til forventningerne.
Mere orgel, tak!
Hvad der var kendetegnende på debuten, var kærligheden til old school 70’errock. Produktionen var mere rå, og med frontmand Jimmy Månssons raspende vokal, der gav musikken et grunget præg, var det et forfriskende pust til den danske rockscene. Hvad der var nyt og originalt på debuten, bevæger de sig lidt væk fra på den nye plade. Der er ingen tvivl om, at drømmen om USA og det internationale marked, er det, der bliver satset på på Shove it Down. Her er det den moderne rocklyd a la Rival Sons og The Black Keys, der fylder, og sangene samt produktionen er skarpe og radiovenlige. Der er blevet skruet godt op for hammondorgelet, mundharmonikaen, og rocksange med ”swing” man bliver glad i låget af – altså dem der skal høres højt, mens du brager afsted i din gamle veterancabriolet, ellers fungerer det bare ikke.
Pladen byder på 10 klassiske rockskæringer. Melodierne er stærke, bandet lyder godt, og der er ikke mange afstikkere. Pladens første single ”Ancient Alien” byder på en groovy tromme og en basgang som hovedtema, suppleret af mundharmonika, klassisk rockguitar og orgel, der veksler mellem vokalen, som gør sangen legende og jammet. ”Stay In The Shadow” er utrolig Rival Sons-inspireret, med deres ”Keep On Swinging”-klingende intro, og inspirationen er tydelig på flere af pladens skæringer. ”Give Me Your Love” og ”Shove It Down” bevæger sig lidt i samme baner, men igen stærke sange. Især førstnævnte har et utrolig fangende prechorus, inden det kulminerer i omkvædet, der igen demonstrerer frontmand Jimmy Månssons stemmeregister – en klassisk rockstemme, der i den grad løfter musikken. Værd at fremhæve er også resten af bandet – der bliver ikke sparet på noget, når det kommer til at forkæle lytteren med klassiske rockelementer. Lige fra de Zeppelin-jammende trommer til slideguitaren på ”Electrified Loser”, og selvfølgelig Hammondorgelet bliver der ikke sparet på. Det kan da heller ikke være anderledes, når man har Deep Purple så dybt inkarneret i blodet, som det virker til gutterne i Blended Brew har.
Det falder dog lidt ved siden af på pladens sidste nummer ”Don’t Say No”, som er en ren ballade baseret på klaver og strygere. Kompositionen er i og for sig fin, men føles lidt malplaceret at slutte af med.
Tilbage til rødderne
Jeg må erkende, at jeg var skeptisk i starten. Først ærgrede det mig en smule, at Blended Brew satser så meget på en lyd, som man kan hente hos en stribe andre internationale rockbands, der er kommet frem i verden. Men ret skal være ret, og som albummet skred frem, tænkte jeg, at nogle gange kan inspirationer, ligheder, og hvad der ellers kan være en hindring, være fløjtende ligegyldige, så længe musikken svinger. Og det gør den i den grad her. Shove It Down er et velskrevet, velkomponeret og yderst kompetent rockalbum. Bandet har begrænset sig og valgt nogle stærke sange, der sparker derudad næsten hele vejen igennem, og Blended Brew viser, at de har international klasse. Det er ikke superoriginalt, og det er ikke et nyt take på genren, men alle rockelskere har i ny og næ brug for at injicere et skud klassisk rock i årene. Bare lige for at komme tilbage til rødderne, uden al mulig hurlumhej og kompleksitet, for det er jo der mange af os startede.
